Gadgets

Apple erkender problemer med iPad Pro

Adskillige ejere af den nye iPad Pro – som vi har testet her – har oplevet, at kæmpe-tablet’en stopper med at fungere, når den tilsluttes en oplader. Mange oplever at den stoppede med at fungere, når den havde ladet natten over, mens andre klager over, at den går i sort efter bare en time i opladeren. Problemet omtales blandt andet på Apples supportsider, hvor tråden fylder mere end 17 sider.

Apple erkender i et dokument, at der er problemer og at de “undersøger sagen”. Samtidig har de publiceret en kur; en komplet koldstart af iPad Pro ved at holde hjem og power-knappen nede i ti sekunder.

 

Der er uvist om fejlen er i hardwaren eller i iOS-styresystemet, men andre iPad-modeller lider ikke af problemet. På den anden side melder flere brugere, at fejlen udbedres ved at installere den seneste betaudgave af iOs (9.2, red.).

iPad Pro-lanceringen har voldt Apple en del problemer. Ud over problemet med at den går i sort, når den oplades, er der også problemer med forsyningen af Apple Pencil-pennen. Med ventetider på over en måned – i skrivende stund 4-5 uger – må nybagte iPad Pro-ejere vente tålmodigt på at bruge en af iPad Pro’ens fornemste nye funktioner.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.