Gadgets

Apple laver batterifrakke til iPhone

Det altoverskyggende problem på moderne smartphones er batterilevetiden. Det er de færreste smartphones der klarer et døgns brug ude at skulle forbi laderen. Apples iPhone har fået skudt i skoen, at batterilevetiden er – om ikke ringe så ihvertfald – middelmådig og nu har æbledrengene så taget konsekvensen og lanceret en helt officiel batterifrakke, der giver op til 25 timers levetid på både iPhone 6 og iPhone 6S.

2015_1208_apple_02Smart Battery Case fås i både koksgrå og hvid og der er naturligvis et Lightning-stik i bunden, så mobil og selve casen kan oplades – endda samtidig, hvis man sætter den til computer, 10W eller 12W oplader. Indersiden er beklædt med mikrofiber-fór, så den ikke ridser iPhone.

 

Ved at swipe ned i Notifikationscenteret, kan man få besked om batteristatus på både iPhone, Smart Battery Case (se billedet, red.) og endda Apple Watch. Når den ligger til opladning er der batteriindikator på låseskærmen.

Ifølge Apple vil batterifrakken give op til 25 timers taletid, op til 20 timers videoafspilning og op til 18 timers internet over 4G-forbindelse.

 

Smart Battery Case er sat på hylderne i dag til en pris på 829 kroner.

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.