Omkring 157.000 danskere blev ofre for it-kriminalitet i 2021. Året før var tallet 194.000, hvilket svarer til et fald på omkring 19 procent. Det viser netop offentliggjorte tal fra offerundersøgelsen ’Udsathed for vold og andre former for kriminalitet’, som Justitsministeriet, Det Kriminalpræventive Råd og Rigspolitiet har gennemført i samarbejde med Københavns Universitet.
– Det er meget positivt, at vi ser et fald i antallet af ofre, der udsættes for it-kriminalitet. Samme nedadgående tendens ser vi også i anmeldelser af it-kriminalitet til politiet. Samlet tyder det på, at der er tale om et reelt fald, siger Helena Juul Kanafani, som er analytiker i Det Kriminalpræventive Råd.
Hun fortæller, at faldet skyldes en stor nedgang i ofre for misbrug af betalingskort. I januar 2021 blev der indført to-faktor-godkendelse, så man skal bekræfte betalingen med to koder, når man handler online. Det har gjort det sværere for de it-kriminelle at misbruge betalingskort.
– Det tyder på, at forskellige tekniske løsninger kan hjælpe os rigtig godt på vej og gøre det sværere for de kriminelle. Men vi kan desværre se, at mange stadig bliver snydt, når de handler på nettet og bliver lokket til at udlevere deres oplysninger gennem fx phishing, siger Helena Juul Kanafani.
Hun opfordrer derfor borgerne til fortsat at se sig godt for, når de handler på nettet.
Gode råd til at undgå it-kriminalitet …
- Udlevér aldrig dine betalingskortsoplysninger, NemID / MitID eller andre personlige informationer til folk, du ikke kender.
- Har du mistanke om svindel, så spær straks dit betalingskort.
- Tjek sælgerens kontaktoplysninger, når du handler på nettet – både når du handler i webshops og med privatpersoner. Mangler der oplysninger, kan det være et tegn på snyd.
- Er prisen for god til at være sand, når du handler på nettet, så kan der være risiko for svindel. Selvom en god pris er fristende, kan et køb på en fupbutik blive en dyr fornøjelse.
Phishing
Phishing er en metode, hvor svindlere forsøger at narre internetbrugere til at oplyse brugernavn, adgangskode, kreditkort- eller netbankoplysninger m.v. Brugeren får tilsendt en e-mail eller sms, hvor afsenderen tilsyneladende er en, som man generelt har tillid til. Det kan fx være en bank, SKAT, fragtvirksomhed el.lign. I mailen opfordres modtageren til at indsende oplysningerne pr. e-mail eller logge ind på en falsk internetside, der til forveksling ligner bankens eller SKATs rigtige hjemmeside.