Dagens iNPUTElbilerGadgetsTophistorie

Dagens iNPUT: Apple Music flytter ind hos Audi | 3 nyheder fra OnePlus | Volvo adopterer Plugsurfing

Siden sidst: Apple Music flytter ind hos Audi | 3 nyheder fra OnePlus | Volvo adopterer Plugsurfing-platformen.

Her et kig på de nogle af de nyheder, der løb ind, efter vi lukkede ned for relationen igår. Her kan du læse om Apple Music, der integreres direkte i Audis biler, tre nyheder i OnePlus Nord-serien og hvordan Volvo giver bilisterne adgang til 270.000 ladestationer på tværs af Europa.

Udvalgte Audi-modeller får Apple Music

Audi integrerer nu Apple Music direkte i infotainmentsystemet på en række modeller. Det giver bilisterne mulighed for at tilgå deres personlige Apple Music-konto direkte fra Audi infotainmentsystemet uden behov for Bluetooth- eller USB-tilslutning.

 

Apple Music-integrationen vil blive indført i næsten alle Audi modeller startende med modelår 2022. Det vil dog ikke være muligt i Audi TT og Audi R8, mens Apple Music først vil blive integreret i Audi Q2 og Audi Q4 e-tron på et senere tidspunkt. Integrationen vil blive rullet ud til kompatible biler, som allerede kører på vejene, via en automatisk over-the-air-opdatering, der sker løbende i disse dage.

Tre OnePlus Nord-nyheder

OnePlus lancerede igår hele tre Nord-nyheder i form af to telefoner og et sæt true wireless hovedtelefoner. Først og fremmest kom OnePlus Nord 2T, der er efterfølgeren til den fremragende OnePlus Nord 2 fra sidste år (læs vores anmeldelse her). Mellemklassetelefonen har fået endnu hurtigere opladning i form af 80W SuperVooc, der er hentet fra flagskibet OnePlus 10 Pro. Den har også fået ny processor og et bedre kamera.

 

OnePlus Nord 2T
OnePlus Nord 2T og OnePlus Nord Buds.

Den følges til dørs af OnePlus Nord CE 2 Lite, der hører hjemme på nederste hylde. Den nye udgave har blandt andet fået 120Hz skærm og et større batteri (5.000 mAh).

Sidst har OnePlus lanceret sine første Nord-hovedtelefoner, OnePlus Nord Buds. De understøtter Dolby Atmos og har hele 30 timers brugstid, fordelt mellem hovedtelefoner og etui. De er sved- og vandresistente, men er ellers basis; der er hverken aktiv støjdæmpning eller trådløs opladning. Til gengæld er de billige. De har en vejledende udsalgspris på 399 kroner.

Volvo adopterer Plugsurfing-platformen

Ejere af elektriske Volvo-modeller har nu adgang til et bredere udvalg af offentlige opladningsnetværk til elbiler i Europa efter den direkte integration af Plugsurfing-platformen i Volvo Car-appen. Dermed kan de benytte mere end 270.000 ladestandere på tværs af kontinentet og på tværs af landegrænserne, samtidig med at de kan betale for opladningen med et enkelt og problemfrit betalingssystem.

 

Arek Nowinski, chef for EMEA hos Volvo Cars, udtaler:

 – Vi anerkender den frustration, som mange af vores kunder har over at skulle administrere mange forskellige kort og installere en masse apps for at få adgang til de forskellige ladestandere. Ved at forbedre opladningsoplevelsen støtter vi vores kunder i hele Europa på deres fuldelektriske rejse, hvor de via vores digitale platform, Volvo Car-appen, har adgang til flere netværk i og uden for deres hjemland.

I Danmark er integrationen planlagt til opstart i juni måned.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.