Gadgets

3 grunde til at Huawei P30 Pro-kameraet efterlader konkurrenterne i støvet

Med Huawei P30 Pro hæver Huawei og Leica endnu engang barren for et smartphone-kameras formåen.

Lige siden Huawei og Leica gik sammen om at lave kameraer til mobiltelefoner, har de været toneangivende i udviklingen. Sidste års P20 Pro og Mate 20 Pro var de overlegent bedste mobilkameraer i 2017; de to modeller delte førstepladsen på DxOMarks hitlister fra de blev lanceret og indtil igår, hvor Huawei P30 Pro blev præsenteret igår – og straks rykkede ind på førstepladsen.

Det havde været nemt for Huawei at lave små ændringer på sidste års modeller, for at beholde sin førsteplads, men i stedet har firmaet valgt at hæve barren og gentænke to væsentlige komponenter i kameraet, nemlig linse-systemet og sensoren. Huawei mener selv, at den har potentiale til at ændre hele marked og lever telefonen op til hypen, så må man give dem ret. P30 Pro er et rent fotografisk overlødighedshorn.

 

Her er tre grunde til, at Huawei P30 Pro har potentiale til at være den bedste kameramobil, du kan købe for penge i dag …

Zoom-funktionerne

Det mest revolutionerende ved P30 Pro’ens kamera er den nye periskop-telefotolinse, der åbner op for 5x optisk zoom. Bevares, andre telefoner har også zoom, men ikke som denne. I stedet for den traditionelle løsning, med en stak stablede linser, så har Huawei benyttet et spejl, der foldes som et periskop inde i telefonen. Det er smart, fordi det giver spejlet den plads, der er behov for, for at kunne lave optisk zoom, uden at telefonen bliver tykkere. Ved at bruge et spejl opnås der et minimum af kvalitetstab, når der zoomes.

 

Til sammenligning kan telefoto-linsen på både iPhone XS og Samsung Galaxy S10 kun levere 2x optisk zoom. Og i virkeligheden er de overhovedet ikke telefoto-linser i traditionel forstand, vi kalder dem bare sådan. Deres tilpassede brændvidde er cirka 52 millimeter, som ikke kan betegnes som tele, men ligger inden for den “normale” rækkevidde.

P30 Pro’ens telefoto er derimod tilsvarede en 125 millimeter linse og er dermed nok det tætteste man kommer på et “rigtigt” teleobjektiv på en smartphone.

Men Huawei stopper ikke der. De hævder, at 10x HybridZoom – der kombinerer optisk zoom med data fra de øvrige tre linser – heller ikke degraderer billedkvaliteten nævneværdigt. Og er du fuldstændig ligeglad med billedkvaliteten, så understøtter kameraet endda 50x digital zoom.

 

Sensoren

En anden komponent, som Huawei har opgraderet væsentligt, er den primære 40 megapixel sensor. Med vanlig dramatisk sans har de døbt den “SuperSpectrum”-sensor og dens formål –  som andre sensorer – er at indfange så meget lys som overhovedet muligt. I dette tilfælde kan den, ifølge Huaweis selv, konkurrere mod full-frame kameraer.

Hvis du har interesseret dig for den tekniske side af fotografi, kender du med garanti modellen her. Det er et såkaldt Bayer-filter.

Sensorer er som udgangspunkt kun i stand til at “fange” sort-hvide billeder, men et såkaldt Bayer-filter hjælper kameraer med at se farver. Filteret dæmper mængden af lys, der rammer sensoren, afhængig af lysets farve – og ved at lægge en kompliceret matematisk formel hen over kan kameraet så “fortolke” farverne. Derfor er der ofte stor forskel på de forskellige smartphonekameraers evner til at gengive farver; hver producent har sin matematiske formel. Problemet med den model er, at ethvert filter mellem motivet og sensoren begrænser alt det lys, sensoren opfanger.

Huaweis løsning er at bruge lysere filtre. Helt specifikt har de ændret den alle de grønne punkter, der er dominerende på Bayer-filteret – til gule. Den nye sensor er, igen ifølge Huawei, i stand til at opfange 40 procent mere lys end sin forgænger.

 

Resultatet er et kamera, der nærmest kan se i mørke. Det gennemsnitlige smartphonekamera har en ISO på op til 6.400. P20 Pro kunne nå ISO 102.400. P30 Pro kan nå voldsomme ISO 409.600. Dermed matcher P30 Pro Sonys lavtlys-konge A7s II og den overhaler Canon 5D Mark IV. I hvert fald på papiret …

Generelle forbedringer

Ud over de to væsentlige punkter, hvor Huawei og Leica har gentænkt teknologien, så har de også lavet en lang række generelle forbedringer til kameraet:

 

  • Huawei har udvidet blænden fra f/1.8 til f/1.6
  • De har tilføjet optisk billedstabilisering til den primære sensor.
  • Der bruges kunstig intelligens til at forbedre HDR-ydelsen.
  • Makro er nu muligt ned til 2,5 centimeter.
  • En såkaldt Time of Flight-sensor, ToF, forbedrer en række Augmented Reality-funktioner.
  • Huawei hævder at bokeh-effekten nu (endelig) er god nok til at kunne tackle løse hår.
  • Kameraet kan simulere langsomme lukkereffekter – såsom silkevandseffekten – uden brug af stativ.
  • Video er blevet forbedret; både stabiliteten og ydelsen i dårlig belysning.

På papiret ligner Huawei P30 Pro altså en enddog særdeles spændende kameratelefon. Efter lanceringen i Paris fik vi udleveret et testeksemplar som vi hygger os med i disse dage. Om kameraet kan leve op til al hypen, det giver vi svar på, når vores anmeldelse kommer indenfor kort tid.

Huawei P30 Pro og P30 kommer i Danmark i tre farver – sort, en blå og en lys changerende til lilla. Du kan købe dem hos operatørerne allerede nu, blandt andet Telia og CallMe.

 

 

Denne artikel indeholder links til samarbejdspartnere.

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.