Teleselskabet 3 var nogle af de første til at lade danskerne “roame” frit i lande udenfor Danmark – konceptet hedder 3LikeHome. Efterhånden er det blevet til en ganske imponerende liste, og nu tilføjer 3 fire nye, som alle er nogle af danskernes nye rejsefavoritter – hævder 3 i hvert fald. De fire nye lande, hvor du nu kan bruge telefonen stort set som i Danmark er:
Vietnam, Malaysia, Sydkorea og Taiwan
Med de fire nye lande er danskerne dækket godt ind når det kommer til de lande, vi normalt rejser i – faktisk skulle hele 99% nu være dækket.
”For et par år siden viste vores undersøgelser, at nogle kunder ligefrem valgte destination efter, om der var 3LikeHome i det pågældende land. Det behøver de sjældent bekymre sig om i dag,” siger David Elsass, der er direktør for privatmarkedet hos 3.
3LikeHome dækker:
- Trafik på alle netværk i de pågældende lande, ikke kun 3’s netværk
- Modtagelse af kald og opkald til danske og lokale numre
- SMS/MMS til danske numre og til lokale numre
- Op til 20 GB data i op til 30 dage af gangen. Data forbruges fra den datamængde, der er inkluderet i kundens abonnement
- Opkald til udenlandske numre uden for det land, man befinder sig i, koster almindelig udlandstakst