Teknologi

3 vokser stadigvæk

På trods af prisstigninger kommer der stadig flere kunder til teleselskabet 3

I andet kvartal af 2019 har 30.000 danskere valgt at skifte til teleselskabet 3 eller det 3-ejede online brand OiSTER. Dermed har 3 nu samlet set 1.387.000 kunder, og andet kvartal gav en fremgang på 2% i antallet af kunder.

Selskabet lancerede midt i februar ’Internet til hjemmet’ i form af 1 TB data for 230 kr. om måneden. OiSTER fulgte efter i starten af marts med ’Danmarks nemmeste internet’. Begge disse tiltag har haft betydning for kundetilstrømningen.

 

Godkendt resultat

Teleselskabet omsatte for 641 mio. kr. i andet kvartal af 2019, hvoraf 438 mio. kr. kom fra serviceomsætningen. Dette er ni mio. kr. mere end samme kvartal i 2018. Driftsresultatet for 2. kvartal 2019 endte på 172 mio. kr.

“Kvartalets resultat viser, at væksten i kundebassen også aftegner sig i omsætningen. Vi ender således med et godkendt driftsresultat, som stemmer overens med, hvad vi har sat vores ejere i udsigt for kvartalet,” siger Morten Christiansen fra 3.

 

Stigende priser og 5G på vej

De nye tal kommer netop som 3, sammen med flere af de andre teleselskaber, har sat priserne op – under massiv kritik fra kunderne. 3’s prisstigninger er dog nogenlunde tilsvarende konkurrenternes, så det forventes ikke at have nævneværdig betydning for konkurrencesituationen.

3 har for nylig fået mulighed for at udbyde 5G i Danmark, og kan dermed sammen med Telia/Telenor og vil dermed kunne fortsætte med at være konkurrencedygtige på teknologi, hvor de eksempelvis var de første til at tilbyde eSim til Apple Watch, iPhone og iPad.

Herunder et par nøgletal:

 

  • Nye kunder: 30.000
  • Samlet kundebase: 1.387.000
  • Omsætning: 641 mio. kr.
  • Serviceomsætning: 438 mio. kr.
  • Driftsresultat før afskrivninger: 172 mio. kr.

Du kan læse hele pressemeddelelsen fra 3 her.

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.