Elbiler

5 årsager til at danskerne ikke gider elbiler

Det går for langsomt med udbredelsen af elbiler i Danmark. Forskere kommer med fem grunde – og giver samtidig forslag til løsninger.

Af alle de biler, der blev solgt i Danmark i 219, var bare 2,4 procent af dem elbiler. Resten er afhængige af benzin eller diesel. Det går langsomt med udbredelsen af elbiler i Danmark – i særdeleshed, hvis vi sammenligner med lande som Norge og Holland, hvor de elektriske biler sælger markant bedre.

En gruppe danskere forskere har interviewet en række danske bilejere og udgivet en rapport, hvor de ikke alene undersøger årsagerne til, at danskerne er modvillige overfor elbiler, men også kommer med forslag til, hvordan vi kan ændre det.

 

Websitet Videnskab.dk har snakket med forskerne og danskernes bekymringer kan groft sagt koges ned til fem punkter:

  1. De er for dyre
  2. Usikkerhed om gensalgspris
  3. Usikkerhed om skatter og afgifter
  4. Usikkerhed om ny teknologi
  5. Mangel på opladere i store byer

En af de punkter, det er forholdsvis nemt at gøre noget ved, er usikkerheden ved den nye teknologi. Ifølge forskerne var de interviewede personer ofte bange for, om de kunne finde ud af at bruge elbilen – eller om den ville løbe tør for strøm. Usikkerheden forsvandt så snart folk fik erfaring med elbiler. Derfor foreslår forskerne blandt andet, at der indføres en længere prøveperiode på elbiler, så køberen har længere mulighed for at teste sin kommende elbil.

 

Et andet forslag er flere grønne taxaer. Regeringen har allerede besluttet, at nye taxaer fra 2025 skal være grønne og det kan være med til at øge kendskabet og trygheden ved elbiler.

Økonomien er også et væsentligt incitament. Derfor foreslår forskerne, at man hæver afgifterne på alle fossile biler til 180 procent af bilens værdi. Samtidig skal støtteordninger til elbiler gøres mere overskuelige.

Her er forslagene fra forskerne:

 

  1. Længere prøveperiode på elbiler
  2. Flere eldrevne taxaer
  3. Højere afgifter på fossile biler
  4. Mere overskuelig støtteordning for elbiler

Forskerne er ikke ene om at bekymre sig over danskernes manglende interesse for elbiler. I starten af 2019 nedsatte den tidligere regering en kommission, der skal fremlægge en strategi for udrulningen af grønne biler i Danmark. 

Den nuværende regering skød med finansloven i starten af december sidste år den planlagte afgiftsstigning til hjørnespark indtil kommission kommer med sine forslag. Det forventes at ske senere i 2020.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.