Mens vi venter på at Google officielt lancerer Android 12 senere på året, har de i stedet givet sørget for at give den nuværende Android-udgave en gedigen overhaling med spændende nye funktioner. De rulles ud i løbet af foråret, lover Google i et blogindlæg.
Blandt nyhederne er, at Google Maps langt om længe får Dark Mode. Det har været under test i en lang periode hos udvalgte brugere, men nu er det angiveligt klar til at blive rullet ud i stor skala. Det skulle ske i løbet af de næste uger. Herunder et overblik over de nye funktioner i Android …
1 // Password CheckUp Google har ’adopteret’ en funktion fra iOS 14; nemlig det såkaldte Password Checkup, der tjekker om et givent kodeord, du bruger, er blevet lækket eller hacket. Funktionen rulles ud til alle enheder med Android 9 eller nyere og tjekker automatisk alle de kodeord, der er gemt på telefonen. Den tjekker også, når du opretter nye kodeord. Er kodeordet kompromitteret, præsentes du for en advarsel der opfordrer til at ændre kodeordet.
Billede: Google.
2 // Google Maps Dark Mode Det seneste års tid har Google rullet Dark Mode ud til deres apps, men én væsentlig app mangler, nemlig Google Maps. Enkelte brugere har haft mulighed for at aktivere funktionen siden september sidste år, men i løbet af de næste uger rulles den ud til den brede Android-befolkning. Det er muligt at slå Dark Mode til og fra, ligesom man vil kunne lade Dark Mode følge telefonens indstillinger.
3 // Planlagte beskeder Google tilføjer også muligheden for at planlægge beskeder, på samme måde som man med eksempel Gmail. Når du har skrevet en besked, kan du holde Send-knappen nede, hvorefter du præsenteres med menu hvor du kan definere hvornår i fremtiden beskeden skal sendes. Google har lavet en video, der viser funktionen, den kan ses her:
4 // Google Assistant Også Googles digitale assistent får en lille opgradering, med muligheden for at foretage opkald, indstille timere og alarmer og afspille musik direkte på telefonen ved hjælp af stemmekommandoer. Dermed kan din telefon i teorien fungere som en intelligent højttaler.
5 // Android Auto Google har tilføjet nye, bilinspirerede baggrunde til Android Auto og har endda tilføjet stemmeaktiverede spil som Jeopardy for nemmere at få tiden til at gå under bilturen. Der er også kommet genvej på startskærmen, så det er nemmere at få adgang til kontakter. Har din bil en skærm i bredformat, kan den fremover dele skærmen, så Google Maps og betjeningen til musikafspilning vises på samme tid.
6 // Ny udgave af TalkBack Endelig frigiver Google også en ny version af sin Talkback-app til personer, der er blinde eller har dårligt syn. Den har redesignet menu, mere intuitiv gestik-genkendelse, forbedrede læsekontroller og mere.