Teknologi

7 EU-lande anklager Google for at bryde GDPR-reglerne

Norsk undersøgelse af Google resulterer i at syv EU-lande ønsker at køre en sag mod søgegiganten.

Forbrugerorganisationer i Norge, Sverige og fem andre EU-lande har besluttet at lægge sag an mod Google, for at bryde de nye GDPR-regler. Søgegiganten har angiveligt sporet millioner af europæiske brugeres bevægelser, skriver Reuters.

Ifølge paraplyorganisationen BEUC, der repræsenterer en række europæiske forbrugerorganisationer, har både Holland, Polen, Tjekkiet, Grækenland, Slovenien, Sverige og Norge klaget over Googles opførsel efter offentliggørelsen af en ny undersøgelse fra norske Forbrukerrådet. Du kan læse undersøgelsen her (PDF – åbner i ny fane).

 

Google snyder brugerne

Undersøgelsen beviser, ifølge BEUC, at Googles handlemønstre er både unfair og invasive:

“Rapporten viser, at Google indsamler brugernes positionsdata især via funktionerne “placeringshistorik” og “web- og app-aktivitet”, som er integreret i alle Google-brugerkonti. Virksomheden anvender forskellige tricks og praksis for at sikre, at brugerne har disse funktioner aktiveret og giver dem ikke ærlig information om, hvad dette medfører.

 

Denne uretfærdige praksis efterlader forbrugerne i mørke om brugen af deres personoplysninger. Derudover giver de ikke forbrugerne et reelt alternativt til at levere deres lokaliseringsdata, som derefter bruges af virksomheden til en bred vifte af formål, herunder målrettet reklame.”

Overtræder grundlæggende GDPR-principper

Monique Goyens, der er Generaldirektør for Den Europæiske Forbugerornisation, siger at Google ikke respekterer grundlæggende GDPR-principper, såsom forpligtelsen til at anvende data på en lovlig, fair og gennemsigtig måde.

– Googles datahunger er berygtet, men omfanget af den vildledning der bruges til at spore og tjene penge på brugernes handlinger er betagende, siger Goyens ifølge Reuters.

 

En talsmand fra Google siger til nyhedstjenesten at Google vil læse rapporten grundigt og se, om de kan lære noget. Men han understreger, at lokationshistorien på Android-telefoner ikke er slået til automatisk.

GDPR-reglerne blev indført i maj måned og er lavet for at give forbrugerne bedre kontrol over egne data.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.