×
ElbilerTophistorie

7-personers Peugeot med rækkevidde på 660 kilometer

Peugeot e-5008 er elbilen til den helt store familie, der gerne vil køre langt.

Peugeot har løftet sløret for deres næste store elbilsatsning. Helt bogstaveligt. Peugeot e-5008 bliver nemlig en alsidig kleppert med plads til syv personer og en rækkevidde på 660 WLTP-kilometer. Den forventes at komme til Danmark i fjerde kvartal.

Bilen er baseret på Stellantis STLA Medium elbil-platform og vil blive tilbudt med tre forskellige motormuligheder og med to størrelser batteripakker.

Ved lanceringen tilbydes dog kun et mindre batteri, der giver en rækkevidde på 500 kilometer. Long Range-udgaven kommer først i 2025.

Peugeot e-5008Single MotorDual MotorLong Range
Rækkevidde500 km500 km660 km
Batterikapacitet73 kWh73 kWh98 kWh
Motor157 kW / 210 hk240 kW / 320 hk170 kW / 230 hk
Ladekapacitet (AC/DC)11 kW / 160 kW11 kW / 160 kW11 kW / 160 kW

Når det kommer til opladning, er trefaset AC-opladning på 11 kW standard, mens 22 kW kan tilkøbes. Lynladning vil være muligt med op til 160 kW og opladning fra 20 til 80 procent bør tage 30 minutter. Altså omkring de 40 minutter for en opladning fra 10-80 procent.

Peugeot e-5008

Peugeot e-5008 byder på en bagagerumsvolumen på 748 liter i 5-personers konfigurationen, 259 liter med syv passagerer i bilen og op til hele til 1.815 liter med bagsæderne foldet ned. Foldes alle bagsæderne ned, giver e-5008 mulighed for at laste genstande på op til 2 meter på et helt fladt gulvareal.

Svævende 21-tommer skærm

E-5008 fås i to udstyrsniveauer, Allure og GT, der begge har syv sæder som standard. På Allure-versionen af e-5008 består det nye Peugeot i-Cockpit som standard af to 10-tommer digitale skærme integreret i et enkelt panel i panoramadisplayet. GT er som standard udstyret med en 21 tommer skærm.

Peugeot e-5008

På venstre side af panoramaskærmen kombinerer instrumentpanelet alle informationer vedrørende kørsel (hastighed, kraft, køreassistentfunktioner, energi flow). Den højre side af panoramaskærmen er tilgængelig for både fører og passager. Den kan bruges til at styre opvarmning/klimaanlæg, navigation, medie/tilslutningssystemer osv.

Den centrale del af instrumentbrættet består af såkaldte “i-Toggles”, som er fuldt tilpasselige berøringsfølsomme knapper, der kan konfigureres til at give hurtig adgang til ti selvvalgte funktioner.

De danske priser på Peugeot e-50008 er endnu ikke offentliggjort.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.