Made by Google er det temmelig afslørende navn på Googles event, der løber af stabelen tirsdag eftermiddag. Vi er temmelig sikre på at Google har to nye Pixel-telefoner med i inderlommen – der har været så mange læk at al spænding er forsvundet – men der er meget mere i vente, hvis rygterne er sande. Her er et overblik over, hvad vi forventer at se på eventet.
Google Pixel 4 + 4 XL Eventets store nyhed bliver uden tvivl den nye generation af Pixel-telefoner, Pixel 4 og storebror Pixel 4 XL. Ærligt, så er der efterhånden sluppet så meget ud om telefonerne, at det bliver svært for Google at overraske, men her er et hurtigt overblik:
Pixel 4 kommer i to størrelser. Ligesom OnePlus 7T-serien har de 90Hz skærme og vil kunne fås i tre farver – se billedet nedenfor. Pixel-kameraet får en opdatering med en yderligere linse, der forventes at blive en 16-megapixel telefoto-linse, såvel som nye kameratricks såsom en ”astronomifoto”-indstilling der gør det muligt at fotografere nattehimlen.
3 x Pixel 4 XL og Pixel 4. Telefonens mest interessante nyhed bliver dog Soli-radaren, som Google sandsynligvis vil bruge masser af tid på at tale om. Takket være nye sensorer over den i øvrigt notch-løse skærm, vil flere af apps’ene på telefonen kunne betjenes uden at man fysisk behøver at røre ved telefonen. Det bliver spændende at se, hvor godt det virker – og om teknologien kan udnyttes af andre apps end Googles egne.
Google Pixelbook Go Den første Pixelbook blev lanceret I 2017 og Google har allerede bekræftet, at der er en ny bærbar computer på vej. Rygterne siger, at den hedder Pixelbook Go og er udrustet med en trykfølsom 13,3-tommer skærm i 16:9-format. Den vil kunne fås med enten Full HD eller 4K-opløsning. Den vil angiveligt have to USB-C stik, et 3,5 mm jackstik og vil kunne fås i forskellige konfigurationer med Intel Core m3, i5 og i7-processorer, 8 eller 16 GB RAM samt 64, 128 eller 256 GB lagerplads. Websitet 9to5Google har fremtryllet billeder af computeren – du kan se dem alle på deres hjemmeside .
Google Pixelbook Go. Den fås vist også i sort. Google Pixel Buds 9to5Google hævder også, at vi bliver præsenteret for en opdateret udgave af Googles Pixel Buds. Den første udgave er bundet sammen af et kabel og er derfor ikke helt trådløse, som de fleste af konkurrenterne. Det er i virkeligheden ikke meget, vi ved om de nye Buds, men et lidt mistænkeligt tweet fra Android- og Chrome-chefen Hiroshi Lockheimer kan måske give et hint om, hvad Google sigter efter:
Nest Wifi Vi kommer muligvis også til at se en ny udgave af Googles mesh router-system. Den nye udgave har angiveligt fået navnet Nest Wifi og funktionaliteten vil minde en del om Amazons Aero, hvor en central primær router kan forbindes til mindre enheder, der kan placeres rundt om i hjemmet. Disse små Nest Beacons vil samtidig fungere som Google Assistant smart-højttalere, så de både spredr wifi-signalet og dine mulugheder for stemmestyring. Et andet rygte er, at de små beacons hver især kan styre wifi-netværket; du kan for eksempel bede om at få slukket for wifi i børneværelserne omkring spisetid.
Nest Mini I august kom det også frem, at Google arbejder på en ny udgave af Google Mini – nu Nest Mini. Den nye udgave vil ikke alene have bedre lyd, den vil også have indbygget vægmontering – og så vil den være udrustet med en 3,5 mm lydudgang, så man kan tilslutte eksterne enheder. Dermed bliver den reelt set en erstatning for Chromecast Audio-enheden, der blev lagt i graven i starten af året. Rygterne hævder også, at højttaleren vil være udrustet med nærhedssensorer, der vil vise den aktuelle volumen, når man nærmer sig enheden.
Tegning af bagsiden på Nest Mini, der viser, at højttaleren kan hænges på væggen. Google Assistant “2.0” Under maj måneds Google I/O event gav Google en demo af ”næste generation af Google Assistant” og den virkede ret overbevisende, når den lynhurtigt udførte ordrer – se bare videoen herunder. Ifølge Google vil Google Assistant 2.0 køre direkte på enheden og den vil kunne bearbejde forespørgsler op til 10 gange hurtigere end den nuværende version.
Her ser du eventet … Hardware by Google streames i vanlig stil naturligvis på nettet. Eventet går i gang tirsdag den 15. oktober, klokken 16.00 dansk tid, og forventes at vare i knapt to timer. Du kan følge et livestream via Youtube . Du kan også kigge forbi denne side løbende for at få nyhederne – eller give vores Facebook-side et Like, så nyhederne fra Google-eventet kommer direkte i nyt nyhedsfeed.
Herunder er invitationen, der blev sendt rundt til pressen: