Elektronik- og hvidevarekæden Power fortsætter med at tiltrække kunder i tusindevis til deres åbninger. Under åbningen af kædens seneste varehus i Køge lagde mere end 9.000 mennesker vejen forbi varehuset og købte elektronik for mere end 11 millioner kroner, meddeler kæden i en pressemeddelelse.
Da direktør Jesper Boysen klippede den røde snor klokken 7.00, stod mere end 1.100 kunder parat til at storme butikken.
– Det er svært at få armene ned. Vores butik har fået en helt fantastisk start, som har overgået alle vores forventninger. Vi håbede på, at 4.000 ville lægge vejen forbi vores åbningsfest – det tal nåede vi allerede klokken 12. Da vi lukkede dørene fredag aften, havde flere end 9.000 besøgende været gennem butikken og omsat for mere end 11 mio. kr. Sikke en velkomst, siger Jesper Boysen, direktør hos Power.
Salgstal for åbningsdagen Ifølge pressemeddelelsen var det små støvsugere og andre mindre husholdsapparater der toppede hitlisten over populære produkter, men der blev også hevet store mængder mobiltelefoner, hårde hvidevarer og computere og tablets ned af hylderne.
Flere end 550 hårde hvidevarer Flere end 300 TV Flere end 500 lydprodukter Flere end 2.000 støvsugere og andre småelektriske husholdningsapparater Flere end 500 computere og tablets Flere end 700 mobiltelefoner og fitnessprodukter Det er fire år siden at Power åbnede sit første såkaldte Powerhouse i Glostrup og kæden har i dag 14 butikker rundt om landet. Varehuset i Køge er på 1.100 kvadratmeter.
iNPUT var til stede under åbningen af det første Powerhouse i Glostrup. Blandt de flere end 9.000 besøgende var en stor andel børnefamilier, og gennem dagen uddelte butikken ikke mindre end 900 Power-bamser til børn og unge.
– Gennem hele weekenden har vi haft masser af besøgende – ikke mindst rigtig mange børnefamilier – som både fredag og i weekenden har gjort nogle rigtige gode handler. Vi glæder os meget til fremtiden her i Køge, siger Jesper Boysen.