Fremtidens HjemTophistorie

Intelligent luftmåler med indbygget radar

Logitech hævder at Spot er en genvej til et sundere indeklima og smartere energiforbrug.

Logitech er klar med en nyhed, der kan hjælpe dig med at forbedre indeklimaet derhjemme. Logitech Spot er en avanceret sensor, der kombinerer måling af luftkvalitet med registrering af, om et rum er i brug. Resultatet? Det skulle, ifølge pressemeddelelsen, både blive et sundere hjem og lavere energiforbrug.

Spot overvåger blandt andet niveauer af CO2 og forurenende stoffer i luften – faktorer, som kan påvirke dit velbefindende. Med sensordata i realtid kan Spot komme med konkrete forslag til forbedringer, fx at lufte ud eller justere temperaturen.

 

Med sin radarbaserede teknologi registrerer Spot også, om et rum faktisk bliver brugt. Dette kan hjælpe med at sikre, at du sparer energi i ubrugte områder af hjemmet, fordi enheden kan tænde og slukke for luftrensere.

Logitech Spot er – naturligvis – designet til at være så brugervenlig som muligt. Den batteridrevne sensor monteres nemt på væggen med et klistermærke og kobles trådløst til andre enheder via Bluetooth eller LoRaWan. Batterierne holder op til fire år, og enheden går i dvaletilstand mellem målingerne for at spare energi.

 

Logitech Spot

Alle data fra Logitech Spot samles i Sync-portalen, hvor du kan overvåge luftkvalitet, energiforbrug og brugen af dine rum. Spot giver dig mulighed for at reducere dit CO2-aftryk. Ved at kombinere data om rumbrug og indeklima med information om udetemperatur kan systemet hjælpe dig med at minimere unødvendigt energiforbrug. Det er ikke kun godt for miljøet, men også for din elregning.

Logitech Spot forventes at lande på markedet i anden halvdel af 2025 – og den vil kræve, at man betaler et årligt abonnement for at få adgang til data.

 

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.