ElbilerTophistorie

Det nye CarPlay kommer, lover Apple

Efter år fyldt med løfter udskyder Apple lanceringen af det nye CarPlay – men arbejdet fortsætter bag kulisserne med bilproducenterne.

Apple har officielt udskudt lanceringen af næste generation af CarPlay, også kendt som CarPlay 2 eller “det nye CarPlay”. En opdatering på Apples officielle CarPlay-hjemmeside afslører, at løftet om en lancering i 2024 nu er fjernet. Dermed er det bekræftet, at Apple ikke når deres oprindelige tidsplan.

I en udtalelse til mediet 9to5Mac forsikrer Apple dog, at udviklingen af CarPlay 2 stadig er i fuld gang, og at de samarbejder tæt med flere bilproducenter for at bringe det nye system på markedet:

 

“Den næste generation af CarPlay bygger på års succes og erfaringer med CarPlay. Den leverer det bedste fra Apple og bilproducenterne i en dybt integreret og tilpasselig oplevelse. Vi fortsætter med at arbejde tæt sammen med flere bilproducenter, så de kan fremvise deres unikke mærke- og designfilosofier i næste generation af CarPlay. Hver bilproducent vil dele flere detaljer, når de nærmer sig annonceringen af deres modeller, der understøtter næste generation af CarPlay,” lyder det fra Apple.

Apples oprindelige tidslinje for CarPlay 2 blev annonceret med stor selvsikkerhed. Hele 2024 igennem var det lovet, at de første modeller med systemet ville blive lanceret inden årets udgang. Selv i december forblev dette budskab uændre. Men nytår kom og gik, uden nogen nyheder om systemet.

 

det nye CarPlay
Apples CarPlay-hjemmeside.

Selvom forsinkelsen er officiel, er der mange tegn på, at Apple fortsat arbejder på CarPlay 2. Ifølge Apples udtalelser er planen at tilbyde en dybere integration mellem bilens systemer og Apples teknologi. Visionen er, at CarPlay 2 skal tilpasse sig de enkelte bilproducenters design, samtidig med at det bevarer Apples karakteristiske brugervenlighed.

Der er tidligere blevet vist billeder af, hvordan denne integration kan se ud. Herunder eksempler fra Porsche Cayenne.

 

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.