GadgetsTophistorie

Gurman: “Apples smart hub bliver årets vigtigste produkt”

Apples kommende smart hub kombinerer iPad og HomePod – og kan bane vejen for en mere intelligent Siri.

Mark Gurman, en af de mest troværdige Apple-eksperter, har i sit nyhedsbrev Power On! kaldt Apples kommende smart hub for “det mest betydningsfulde nye Apple-produkt i 2025”. Enheden beskrives som en hybrid mellem en HomePod og en iPad med en syv-tommers skærm, der kan bruges til alt fra at styre dit smart home til FaceTime-samtaler.

Ifølge Gurman er der også store ambitioner for fremtidige versioner. Han nævner en high-end model, der kan være udstyret med en robotarm, så skærmen kan følge brugeren rundt i rummet – perfekt til videosamtaler eller til at vise opskrifter, mens du kokkererer.

 

“Dette er Apples første rigtige skridt mod at blive en central spiller i det smarte hjem,” siger Gurman og understreger, at den nye hub skal løfte Apple Home til samme niveau som Alexa og Google Assistant.

Rygterne peger desuden på, at enheden på sigt kan åbne døren til en mere avanceret og samtalebaseret Siri, der kan blive en endnu større del af dit hjem. Selvom der stadig mangler officielle detaljer fra Apple, er forventningerne tårnhøje.

 

Det er knapt fire år siden, at de første rygter om en Apple smart hub dukkede op. I alle årene har den været beskrevet som en HomePod-højttaler med skærm.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.