GadgetsTophistorie

Apple klar med iPad Air M3 og ny prisvenlig iPad

Apple har netop introduceret to nye iPads: En iPad Air med M3 chip, samt en ny prisvenlig iPad.

Dagens Apple nyheder byder bla på en iPad Air opgraderet med M3 chip, samt en ny prisvenlig IPad, der nu kommer med en A16 chip og mere lagerplads.

iPad Air M3

iPad Air har i dagens anledning fået en opgradering, så den nu er drevet af en M3 chip, hvilket Apple hævder er 2x hurtigere end iPad Air med M1 chip. Udover den nye chip, er der ikke rigtig sket noget. Air kommer fortsat i to størrelser – 11″ og 13″.

 

Som noget nyt kan der desuden tilkøbes et nyt Magic Keyboard, hvilket har en større trackpad og en ny række taster.

iPad Air M3 kan forudbestilles nu og lander i butikkerne den 12. marts til en vejledende pris på 5.499 kroner.

 

Apple iPad Air and Magic Keyboard top view 250304

iPad (2025)

Den prisvenlige og populære iPad er også blevet opgraderet med en ny chip. Den drives nu af en A16 chip og samtidig har Apple også skruet op for mængden af lagerplads, så den nu starter med 128 GB. Designet er uændret og farveudvalget er det samme som på forgængeren.

iPad (2025) understøtter dog ikke Apple Intelligence – her skal man op i en Air.

Den nye iPad kan forudbestilles nu og lander i butikkerne den 12. marts til en vejledende pris på 3.299 kroner.

 

iPad 2025

Læs også: Rygte: Ny MacBook Air med M4 chip er lige om hjørnet

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.