ElbilerTophistorie

Mastercard vil eliminere ladebrikker og apps

Mastercard vil indføre en fælles betalingsløsning, hvor bilister kan betale direkte ved ladestanderen med kort, mobil eller smartwatch – helt uden abonnementer eller registreringer.

Betaling for opladning af elbiler er ofte besværligt med forskellige apps, medlemskaber og betalingssystemer. Det vil Mastercard lave om på ved at indføre en fælles betalingsløsning, hvor bilister kan betale direkte ved ladestanderen med kort, mobil eller smartwatch – helt uden abonnementer eller registreringer. På tværs af ladeoperatører.

Mastercard er allerede gået sammen med nøglespillere i elbilbranchen for at modernisere infrastrukturen og fjerne lukkede systemer, der gør opladning unødigt bøvlet. Målet er en åben og interoperabel løsning, hvor bilister slipper for at jonglere mellem forskellige apps og bare kan betale, som de plejer.

 

– I dag er det digitale sprog globalt, men manglen på fælles standarder kan hæmme innovation og modarbejde bestræbelserne på at skabe en mere inkluderende global økonomi, siger Jennifer Marriner, Executive Vice President for Global Acceptance Solutions hos Mastercard.

Løsningen bygger på ISO 15118-standarden, der muliggør smart opladning og Plug & Charge-teknologi. 

 

Mastercard har blandt andet indgået et samarbejde med den norske teknologivirksomhed DEFA og deres datterselskab Hyfer, som har udviklet en løsning, der gør betalingsoplevelsen lige så nem som at sætte stikket i – ingen apps, abonnementer eller komplicerede trin.

Stifterne af Hyfer har længe haft en vision om at fjerne frustrationer ved elbilopladning, især besværlige betalingsløsninger.

– Vi vil væk fra et komplekst system af betalingsvalg og skabe en fremtid, hvor bilproducenter og ladeoperatører benytter en fælles standard. Åbne betalingssystemer giver elbilister langt større frihed til at vælge, hvor og hvornår de vil lade deres bil, siger Anders Granquist, Executive Vice President hos DEFA Group.

 

Samarbejdet mellem Mastercard og Hyfer kan blive et stort skridt mod en enklere og mere brugervenlig ladeoplevelse. For bilister betyder det, at de snart kan vinke farvel til betalingsbesvær og bare tanke strøm uden bøvl.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.