Samsung ser ud til at give den kommende Galaxy Z Flip 7 en større overhaling. Ifølge et nyt rygte vil Galaxy Flip7 få et display på cirka 4-tommer, som dækker hele ydersiden – en markant ændring fra de tidligere modeller. Rygtet stammer fra den forholdsvis pålidelige bruger, OnLeaks.
I første omgang var telefonen rygtet til at få nogenlunde samme størrelse skærm på fronten som forgængeren, men nu ser det altså ud til at skærmen fylder hele fronten, ligesom på Motorolas Razr flip-telefoner.
Større inderskærm og forbedret hardware
Galaxy Z Flip 7 får ikke kun en større yderskærm. Den indre foldbare skærm vokser fra 6,7 til 6,8 tommer, og der er rygter om en mindre synlig “fold” i midten. Derudover forventes det, at Z Flip 7 bliver udstyret med enten en Snapdragon 8 Elite chip eller Exynos 2500 chip. Telefonen kommer desuden med 12GB RAM og i varianter med enten 256GB eller 512GB lagerplads.
Læs også: Samsung introducerer tre nye Galaxy A-telefoner med AI