ElbilerTophistorie

Toyota klar med tredje elbil – lander i Danmark allerede i år

Ny elbil, samme besynderlige navngivning. Toyota har netop præsenteret sin tredje dedikerede elbil med navnet Toyota C-HR+.

Toyota har præsenteret sin tredje dedikerede elbil, Toyota C-HR+, en mellemstor SUV baseret på Toyotas e-TNGA platform. Modellen kommer til Danmark senere i år.

C-HR+ er 4,52 meter lang og har en akselafstand på 2,75 meter, som skal give god plads til passagerer og bagage. Kabinen har bløde materialer og funktioner som trådløse opladere, USB-porte ved bagsædet samt mulighed for panoramaglastag.

 

Toyota tilbyder C-HR+ med to batteristørrelser: 57,7 kWh og 77 kWh. Det mindre batteri fås kun med forhjulstræk og 167 hk, mens det større batteri tilbydes med enten forhjuls- eller firehjulstræk med en maksimal ydelse på 343 hk. Firehjulstrækkeren accelererer fra 0-100 km/t på 5,2 sekunder, og rækkevidden forventes at være op til 600 kilometer ifølge WLTP-standarden.

Toyota C-HR+
Toyota C-HR+ (foto: Toyota)

Opladning er mulig med op til 150 kW via DC lynladning, og bilen har standard batteriforvarmning samt varmepumpe. Den integrerede AC-oplader yder 11 kW med mulighed for opgradering til 22 kW.

 

Modellen har lavere tyngdepunkt og øget karrosseristivhed sammenlignet med tidligere Toyota-modeller. C-HR+ er udstyret med Toyotas T-Mate sikkerhedssystemer og en standard 14-tommer multimedieskærm med navigation, der understøtter opladningsplanlægning for elbiler.

Toyota tilbyder en garanti på batterikapaciteten på op til 10 år eller én million kilometer.

De første eksemplarer af C-HR+ forventes til Danmark i slutningen af året. Yderligere information om priser og specifikationer bliver tilgængelig tættere på lanceringen.

 

Facelift af Toyota bZ4X

Toyota er kommet sent ind i kampen for dedikerede elbiler, da de satser på flere drivlinjer; brint står eksempelvis højt på deres prioriteringsliste. Således har de kun en enkelt dedikeret elbil på vejene, nemlig den tre år gamle Toyota bZ4X. Den kommer i en ny udgave, der finder vej til Danmark allerede i sensommeren.

Som noget nyt vil den nye udgave kunne fås med to forskellige batteristørrelser, automatisk forvarmning af batteriet, 22 kW on-board charger, nyt ind- og udvendigt design samt en markant højere ydelse på op til 343 hk.

Derudover er Toyota Urban Cruiser på vej senere i år. Bilen kan allerede nu reserveres.

 

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.