ElbilerTophistorie

Prisen på BYD Seal U barberet ned med 30.000 kroner

BYD sænker prisen på el-SUV'en Seal U Design med 30.000 kr. frem til 30. juni. Dermed starter priserne på 309.995 kr. for lagerbiler.

Elbilproducenten BYD meddeler nu, at prisen på SUV-modellen Seal U Design falder med 30.000 kroner. Dermed kan bilen i en begrænset periode købes fra 309.995 kroner mod tidligere 339.995 kroner. Prisnedsættelsen gælder lagerbiler frem til 30. juni 2025, eller indtil lageret er tømt.

Seal U Design beskrives af importøren som “en rummelig elektrisk SUV med plads til hele familien”. Bilen har et batteri på 87 kWh, der kan levere en rækkevidde på op til 500 WLTP-kilometer. Det kan hurtiglades fra 30 til 80 procent på cirka 28 minutter med en effekt på op til 140 kW.

 

Der er 218 heste ombord og bilen er godkendt til at trække en anhænger på op til 1.300 kilo. Sikkerhedsmæssigt har Seal U Design opnået fem stjerner hos Euro NCAP.

Som det er kotume i kinesiske biler er udstyrslisten omfattende. Den inkluderer blandt andet 360 graders kamera, Infinity-lydanlæg, ventilerede forsæder med varme og køling, digitalt cockpit og en stor infotainmentskærm på 15,6 tommer. Derudover har bilen et oplukkeligt panoramaglastag og luftrensningssystem. Hele udstyrslisten kan ses her.

 

Det er anden gang inden for kort tid, at BYD holder “garagesalg” på Seal-modellen. I marts var det sedan-udgaven, der var på udsalg.

BYD yder 6 års garanti eller op til 150.000 kilometer på bilen. Batteriet dækkes af 8 års garanti eller 200.000 kilometer.

 

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.