TeknologiTophistorie

Årets Apple julevideo er skudt med iPhone 13 Pro

Apple benytter sin årlige julevideo til at vise, hvor godt et videokamera der sidder i iPhone 13 Pro.

Har man glemt, at julen nærmer sig, bliver man mindet om det, når den årlige Apple julevideo ankommer i de sidste dage af november. Årets variant er netop landet, den hedder Saving Simon og er angiveligt filmet helt og holdent på en iPhone 13 Pro.

Allerede under præsentationen af iPhone 13-familien blev 13 Pro og Pro Max kørt i stilling som “Hollywood-værdige” videokameraer – og nu følges ordene altså op med handling.

 

Den tre minutter lange julevideo er instrueret af Ivan Reitman, der blandt andet instruerede Ghost Busters i 1984. Han har fået hjælp af sønnen Jason Reitman, der er bedst kendt for at instruere Juno i 2007, men også har stået bag den nye Ghostbusters: Afterlife.

Saving Simon er en sød lille film om en lille piges bestræbelser på at redde en snemand. Den har masser af drama, men ender naturligvis godt, præcis som julefilm skal. Du kan se den her:

 

Apple har endda lavet en “Making Of”, hvor man kan se de to instruktører filme julevideoen med iPhone 13 Pro.

“Vil du skrive en historie bruger du en blyant. Hvis du vil skrive musik, bruger du en guitar. Hvis du vi lave en film, kan du bare bruge en iPhone,” reklamerer Jason Reitman. Der er dog brugt store mængder ekstraudstyr også, som videoen afslører.

Apples julevideoer er en tradition, der går mindst 11 år tilbage i tiden. Vil du se flere af dem, har vi samlet samtlige videoer tilbage til 2010 i denne artikel (enkelte er ikke længere tilgængelige).

 

Google lavede for tre får siden en legendarisk julevideo, hvor en noget ældre Macaulay Culkin igen er Alene Hjemme, men får hjælp af Google Assistant …

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.