GadgetsTophistorie

Actionkamera med tryk på action

DJI Osmo Action 5 Pro er et 8K actionkamera, der virker som skræddersyet til vandhunde.

DJI har præsenteret deres nyeste actionkamera, Osmo Action 5 Pro, som de selv mener repræsenterer et betydeligt skridt fremad i forhold til tidligere modeller. Kameraet er nemlig designet til at imødekomme kravene fra “både professionelle og entusiaster”, med en række opgraderede funktioner.

Et af de markante forbedringer i det nye acctionkamera er dets forbedrede vandtæthed, som tillader optagelse ned til 20 meter under vand uden behov for yderligere beskyttelse. Denne funktion skal åbne op for en bred vifte af optagelsessituationer, især for dykkere og undervandsfotografer.

Med indbyggede sensorer holder det styr på dybde, varighed og højde. Kameraet lever op til de internationale standarder for dykkertilbehør.

DJI Osmo Action 5 Pro
Kameraet med et udvalg af ekstraudstyr.

Osmo Action 5 Pro tilbyder også optagelse i 8K opløsning, hvilket giver en høj grad af detaljer og skarphed i videooptagelser. Kameraet er også udstyret med en avanceret billedstabiliseringsteknologi, der skal reducere rystelser og sikrer glatte, jævne optagelser, selv når det er udsat for kraftige bevægelser.

Med en særlig nattilstand klarer det sig også fremragende i mørke, så du kan optage skarpe og rene videoer, selv under svære lysforhold. Det lover i hvert fald DJI.

Kameraet præsenterer også en opdateret touchscreen, som skal gøre brugerinteraktionen mere intuitiv og brugervenlig. Desuden har batterilevetiden fået et løft, så der nu kan optages i op til fire timer uden behov for hyppig opladning. Og hvis du har travlt, kan kameraet lynoplades – bare 15 minutters opladning giver dig 2 timers ekstra optagetid.

DJI har også givet kameraet intern lagerplads, så du ikke er komplet afhængig af hukommelseskort. Der er 47 gigabyte tilgængelig.

Kameraet er nu tilgængelig for forudbestilling, med forventet leveringsstart næste måned. Det kommer i følgende udgaver:

  • Osmo Action 5 Pro Standard Combo inkluderer selve kameraet, et batteri på 1950 mAh, et case, linsedæksel samt adapter til montering. Det koster 2.999 kroner.
  • Osmo Action 5 Pro Adventure Combo indeholder det samme som Standard Combo, plus Quick-Release Adapter Mount (mini), en opladerkasse til flere batterier og 1,5 m teleskopstang. Prisen er 3.799 kroner.

Læs også vores anmeldelse af DJI Mini 3 Pro.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.