GadgetsTophistorie

Ældre iPhone-modeller storhitter

Forbrugerne vil stadig gerne have iPhones, men inflationen har gjort det mere attraktivt at købe ældre modeller.

Den økonomiske krise påvirker danskernes forbrugsvaner. Det er nemlig blevet mere interessant at købe selv ældre iPhone-modeller brugt. Eksempelvis hittede den fem år gamle iPhone 8 i anden halvdel af sidste år, fortæller finske Swappie, der køber og istandsætter ældre iPhone-modeller.

Ifølge finnerne skete der i sommerperioden et tydeligt skifte i, hvilke brugte iPhone-modeller, der hittede hos danskerne. I første halvår var det iPhone 11, X og 11 Pro der var blandt de mest solgte brugte modeller. Men i andet halvår var det de ældre modeller, der hittede. Den udvikling har Swappie ikke tidligere oplevet.

 

Det var især den fem år gamle iPhone 8 og iPhone SE 2020, der var efterspurgte i andet halvår. Salget af brugte udgaver af SE 2020 blev eksempelvis fordoblet, sammenlignet med samme periode året før.

– Normalt ville en fem år gammel model udfases, og vi ville forvente et fald i salget, men den fem år gamle iPhone 8 storhittede i sidste halvdel af 2022 – og det er første gang, vi ser den udvikling, siger Casper Andersen, der er dansk landechef for Swappie.

 

– Tallene for sidste halvdel af 2022 vidner om, at værdi for pengene er blevet vigtigere end den nyeste model, når danskerne køber en ny smartphone, siger han videre.

Cirkulær økonomi i fokus

En istandsat ældre iPhone udleder 78 procent mindre CO2 sammenlignet med en fabriksny telefon, oplyser Swappie. Samtidig er forbrugerne med til at mindske mængden af tech-affald.

– E-affald er verdens hurtigst voksende affaldskilde, og smartphones er en af de helt store syndere. Det er derfor positivt, at flere og flere får øjnene op for istandsatte iPhones som alternativ til en ny model.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.