Regeringens klimamålsætning om at nedbringe CO2-udledningen med 70 procent inden 2030 kan få et gevaldigt skud for boven, hvis ikke de dyreste elbiler fortsat holdes afgiftsfrie. Sådan lyder det fra bilisternes organisation FDM , der har lavet beregninger på, hvor meget de stigende afgifter vil betyde for CO2-udledningen fra den danske bilpark.
Om fire år vil afgifterne på elbiler være fuldstændig udfaset, men allerede til nytår stiger afgiften på de dyreste elbiler med 20 procentpoint – og det er et problem, mener FDM, der argumenterer for, at det netop er de store benzin- og dieseldrevne SUV’er, der skal væk fra vejene, hvis CO2-udledningen skal ned.
– Hvis formålet er at nedbringe CO2-udslippet, er det udskiftningen af de store SUV benzin- og dieselbiler, der virkelig batter. Ikke de små mikrobiler, siger Ilyas Dogru, der er Forbrugerøkonom hos FDM, til iNPUT.
Alene den første afgiftsstigning til nytår kan betyde en stigning i CO2-udslippet på mere end 100.000 tons, mener FDM. Til sammenligning udleder hver dansker 8,8 ton CO2 om året ifølge Dansk Statistik.
(Grafik FDM) Ved sin beregning har FDM sammenlignet udledningen fra de mest populære elbiler på det danske marked med en tilsvarende benzin- eller dieselbils ditto, beregnet differencen og ganget med antallet af forventede solgte biler. Eksempelvis vil det kunne spare os for 44.013 tons CO2, hvis forbrugerne vælger at købe en Tesla Model 3 Long Range i stedet for en tilsvarende VW Passat 1.5 TSI Business Plus DSG. Netop Model 3 Long Range er en af de bedst sælgende elbiler i Danmark – men det kan ændre sig, når prisen på bilen om en måneds tid stiger.
Tallene i FDM’s beregning har udgangspunkt i Energistyrelsens Basisfremskrivning, organisationens eget estimat over salget i 2020, samt CO2-tal fra bilproducenterne, CO2-udledning per forbrugt kilowattime og antagelse af kørsel på 500.000 km i bilens levetid.
Den største CO2-synder Regeringen og støttepartierne forhandler i disse uger både finanslov og en ny Klimalov, men der er intet tegn på, at de har tænkt sig at ændre på elbilsafgifterne. Tværtimod; fra nytår næste år vil afgiften stige til 65 procent, samtidig med at bundfradraget – der lige nu sørger for at elbiler under 400.000 kroner er afgiftsfrie – forsvinder. I 2023 vil også batterifradraget forsvinde og afgiften på elbiler vil dermed være på samme niveau som afgiften for benzin- og dieseldrevne biler.
I forvejen er transportsektoren den største synder i klimapolitikken, med en CO2-udledning der er højere end energisektoren. En undersøgelse fra Aarhus Universitet peger på, at transportsektoren står for 28 procent af den årlige CO2-udledning, mens energisektoren står for 24 procent. Landbruget er den tredje højeste udleder med 22 procent.
Elbiler bliver usælgelige Bilproducenterne er naturligvis heller ikke glade for udviklingen og advarer om, at der ikke vil være hjælp at hente i generelle prisnedsættelser.
– Bilbranchen står lige nu i et teknologiskifte, hvor de investerer milliardbeløb i hybrid- og elteknologi. De penge skal naturligvis ind igen og det betyder, at man ikke fra den ene dag til den anden kan sænke priserne på elbiler, siger Ulrik Drejsig, der er CEO hos Semler Mobility der blandt andet står for VW og Audi i Danmark.
– Med de priser, vi kender i dag, og med en fuld indfasning af registreringsafgiften, vil de dyre elbiler blive mere eller mindre usælgelige, frygter Ulrik Drejsig.
Elbilsalget i Danmark 2016-2019. Nedgangen i 2017 skyldtes usikkerhed om afgifterne ville stige (Tal: De Danske Bilimportører, grafik: iNPUT).