Ifølge et nyt læk bliver hele iPhone 15-serien udstyret med en USB-C port.
USB-C er fremtiden. Dette slog EU fast, efter et nyligt vedtaget lovforslag.
Læs mere om dette her: Løkken strammes om Lightning-stikket.
Derfor er alle virksomheder tvunget til at skifte over til USB-C på bla. telefoner og computere inden slutningen af 2024, hvis de ikke allerede har gjort det.
Et nyt rygte lyder nu på, at Apple skifter over til USB-C med hele iPhone 15-serien. Der har dog været snak om, at Pro-modellerne muligvis får en USB-C port med højere overførselshastighed, sammenlignet med iPhone 15 og 15 Plus. Nyheden stammer fra MacRumors.
Dynamic Island på iPhone 15
Hvad der indtil videre har været en eksklusiv feature på iPhone 14 Pro-modellerne, siges at lande på den “almindelige” iPhone 15.
iPhone 15 og 15 Plus siges nemlig at skifte over til Dynamic Island, hvilket debuterede i iPhone 14 Pro.
iPhone 15 Ultra?
iPhone 15-serien forventes at bestå af fire modeller: iPhone 15, iPhone 15 Plus, iPhone 15 Pro og iPhone 15 Ultra. iPhone 15 Ultra siges at være samme størrelse som iPhone 14 Pro Max.
Igen får Pro-modellerne nogle eksklusive features, herunder en ramme i titanium, solid-state knapper med haptisk feedback og den førnævnte USB-C port med hurtigere overførselshastigheder.
Læs også: Samsung præsenterer to nye QD-OLED TV