Gadgets

Amazon går i struben på Apple og Spotify

Amazon Music Unlimited er navnet på Amazons nye musiktjeneste, der skal tage kampen op mod store spillere som Spotify, Apple Music og Tidal. Tjenesten er allerede åbnet op for amerikanere, men det er uvist om – og i så fald hvornår – dørene åbnes op for danske kunder.

Amazon Music Unlimited indeholder “millioner af sange” og lægger sig prismæssigt op af både Apple og Spotify (9.99 dollars om måneden, red.). Der er dog forskellige rabatmuligheder for Amazon Prime-kunder og familieabonnenter. Ligesom konkurrenterne vil Music Unlimited levere forslag til musik, ligesom der vil være redaktionelt bearbejdede spillelister.

 

Stemmestyret musik

Men det, der virkelig adskiller Amazon Music Unlimited fra konkurrenterne, er, at tjenesten er æltet sammen med Amazon Echo, der også er hjem for Amazons digitale assistent Alexa. Dermed kan man styre musikken med stemmen. “Alexa, play party music,” giver adgang til en festlig spilleliste, der skabes på baggrund af tidligere musik, du har lyttet til.

Amazon har i forvejen givet sine Prime-kunder adgang til et musikkatalog, men Music Unlimited er en selvstændig tjeneste, som alle kan abonnere på.

 

Med Amazons nye tjeneste er der virkelig trængsel på markedet for musikstreaming. Og selv om f.eks. Apple ikke fortæller om økonomien, så ved vi, at den største af alle tjenesterne, Spotify, er trængt økonomisk. De svenske streamere har endnu ikke præsteret et overskud på trods af en kundebase på mere end 40 millioner betalende kunder. Hvem der overlever i længden, lader til at blive et spørgsmål om, hvem der kan holde vejret længst …

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.