GadgetsTophistorie

Amazon lancerer ny generation af Echo Frames

Amazon har ikke givet op på intelligente briller. Kolossen har netop introduceret anden generation af Echo Frames.

Mens de fleste andre ser intelligente briller som en død sild, har Amazon ikke opgivet at finde en opskrift, der virker tillokkende på forbrugerne. Tværtimod har de netop introduceret anden generation af deres Echo Frames, med bedre teknologi ombord.

En af de nye ingredienser er mode. De nye Echo Frames kommer nemlig i syv forskellige modeller, der er udviklet i samarbejde med Carrera Eyewear fra Safilo Group.

 

Akkurat som forgængeren fra 2019 adskiller Amazons smartbrille sig ved ikke at have batterislugende Augmented Reality ombord. I stedet har brillen stemmeassistenten Alexa indbygget, med forbedret håndtering af tale og bedre reduktion af baggrundsstøj.

Echo Frames
Forskellige varianter af Echo Frames (foto: Amazon).

Brillen skal kunne spille musik i seks timer på en enkelt opladning og er 15 procent tyndere end den forrige generation. Det er også muligt at parre brillerne med flere forskellige lydenheder uden at skulle tage mobiltelefonen frem.

 

Find-min-brille-funktion

Brillerne er konstrueret omkring en forbedret åben lydarkitektur, der sender mere lyd direkte til dine ører. Bassen skulle også være blevet forbedret betragteligt. Herudover fremhæver Amazon følgende:

  • Start en afspilningsliste med et tryk på en knap: Med denne nye lydunderholdningsfunktion behøver du ikke fumle rundt med din telefon eller sige noget for at begynde at spille musik – du skal blot dobbelttrykke på handlingsknappen for at starte en anbefalet afspilningsliste.
  • Filtrer notifikationer: VIP Filter giver dig mulighed for at høre de notifikationer, der er vigtigst for dig, uden at tage din telefon frem. Funktionen genkender også, når du lytter til lyd, og leverer en lav tone, der ikke forstyrrer dit flow.
  • Find let forlagte briller: Alexa kan hjælpe dig med at lokalisere mistede eller forsvundne smarte briller. Når du er konfigureret, skal du blot sige “Alexa, find mine smarte briller” til en anden Echo-enhed eller i Alexa-appen, og du vil høre brillernes sidst kendte placering.

Echo Frames få som sagt i forskellige moderigtige udgaver. Nemlig moderne rektangel, rektangel, rund, firkantet, Cat Eye, Carrera Cruiser og Carrera Sprinter. Beskyttelsesklassen er IPX4 og modellerne med solcelleglas beskytter mod UV400-stråling.

Den vejledende udsalgspris for Amazon Echo Frames er 269,99 USD (1.900 kroner). Pprisen med Alexa ombord er 389,99 USD (2.750 kroner).

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.