TeknologiTophistorie

Amazon og Tile rotter sig sammen mod AirTags

Amazon og Tile slår nu pjalterne sammen, for at konkurrere mod Apple AirTag. Tile skal kunne findes via de mange Amazon Echo-enheder.

En af de store fordele ved Apples AirTag, i forhold til konkurrenterne, er, at de anonymt kan udnytte en milliard iPhones til at finde forsvundne enheder. Den fordel vil Amazon og Tile nu udviske. De to har slået pjalterne sammen i et forsøg på at give Tile-trackerne samme funktionalitet ved hjælp af Amazons såkaldte Sidewalk-netværk.

Det betyder, at millioner af Amazon Echo-enheder snart kan hjælpe med at lokalisere forsvundne Tile-trackere, der hidtil har været begrænset til at benytte wi-fi til søgningen. Samarbejdet mellem Tile og Amazon starter officielt den 14. juni.

 

– Wi-fi er begrænset, hovedsageligt til dit hjem, det har ikke rækkevidde til at ud i nabolaget eller bare i haven. Mobilnetværket kunne være en løsning ude i fremtiden, men det er endnu meget dyrt. Sidewalk giver os en række af fordelene ved de to løsninger, ved at milliarder af enheder på netværket, men på en sikker måde, siger Amazon-produktchef Dave Limp til CNBC.

Amazon tændte for Sidewalk sidste år og reklamerer med, at det er en gratis netværkstjeneste, der benytter Echo-enheder som “bro” til at dele en lille del af brugernes wifi-forbindelser med enheder som Echo og Ring-kameraer.

 

Fordelen ved at bruge Sidewalk er også, at Tile-ejere fremover kan bede den digitale assistent Alexa om at finde forsvundne enheder. Ud over at kunne finde Tile-trackere over større rækkevidder, kan systemet også gøre det nemmere at finde forsvundne Tile-trackere i hjemmet. Det kan nemlig fortælle, hvilken Echo-enhed der er nærmest på den forsvundne Tile-tracker.

Apples AirTag har skabt en del bekymring for, om trackeren kan misbruges til eksempelvis at spionere på partnere. Amazon fortæller, at Sidewalk er udstyret med flere lag af privatliv og sikkerhed, og at data, der deles over netværket, er beskyttet med tre lag kryptering. Det er kun tilgængeligt for de enheder, som forbrugerne vælger, og data slettes automatisk hver 24. time for at beskytte privatlivets fred. Forbrugere kan i øvrigt også vælge at fravælge funktionen ved at opdatere deres præference i Ring- eller Alexa-mobilapps.

Læs også vores anmeldelser af Tile og Apple AirTag.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.