ElbilerTophistorie

Analyse: Volkswagen overhaler Tesla om to år

Allerede om to år vil Volkswagen sælge flere elbiler end Tesla, mener Bloomberg Intelligence. Netop de to vil stikke af fra de andre.

Tesla er i øjeblikket lederen, som alle jagter, og allerede i 2024 vil Volkswagen overhale Tesla. Det forudser analysefirmaet Bloomberg Intelligence i en ny rapport. De mener, at Volkswagens massive investereringer vil bære frugt inden for to år, hvor de vil skubbe Tesla af tronen.

Det vil være lidt af en bedrift, for Tesla sad i 2021 på imponerende 20 procent af det globale salg af elbiler. Næsten en million Teslaer blev der solgt sidste år. Samtidig hævder rapporten, at Volkswagen-gruppen solgte omkring 310.000 modeller.

 

Herunder en graf fra rapporten, der viser de forskellige producenters salg i 2020 og 2021, samtidig med et skøn af, hvad de vil sælge de kommende tre-fire år.

Som det er tydeligt, forventer Bloomberg Intelligence, at det bliver Volkswagen og Tesla, der kommer til at skille sig ud. Den nærmeste konkurrent bliver kinesiske BYD, der endnu ikke er på plads herhjemme. De er dog kommet til Norge, hvor de tilbyder den elektriske SUV BYD Tang.

 

Efter top tre finder vi General Motos og Stellantis (Renault, Fiat, Jeep, Peugeot, m.fl.). Derefter er der kamp om pladserne mellem Ford, Mercedes-Benz og de kinesiske selskaber Changan og Geely (Volvo, Polestar m.fl.).

I øvrigt mener Bloomberg Intelligence ikke, at udbredelsen af elbiler kommer til at gå så stærk, som andre har spået. De forventer at kun 15 procent af det globale bilsalg i 2025 vil være elbiler. En stigning fra 6 procent i 2021.

Analysevirksomheden mener nemlig, at elbilsalget først rigtigt tager fat, når de traditionelle bilproducenter for alvor får deres nye platforme og teknologi ud.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.