TeknologiTophistorie

Android 12 lækket forud for Google I/O

Flere features i Android 12 er blevet lækket forud for Google I/O, der starter i morgen.

Google I/O 2021 løber af stablen i morgen, hvor vi blandt andet vil blive præsenteret for den næste Android-version – Android 12. I sidste øjeblik er der dog dukket et læk op, som viser designet og en række features i Android 12. Informationen stammer fra YouTube-kanalen Front Page Tech.

 

Ifølge lækket, koncentrerer Android 12 sig specifikt om: “En smuk ny oplevelse”, “Stærkere beskyttelse af privatlivets fred og sikkerhed” og “Alle dine enheder fungerer bedre sammen.”

Videoen fremviser den helt nye brugerflade i Android 12, der indeholder en ny medie-widget, en lysstyrke-slider, en vejr-widget, en analog ur-widget, samt en slumre/afvis-knap og underretninger der kan stables. Se billedet herunder:

 

Generelt set, vil Android 12 fokusere stærkt på introduktionen af en ny brugerflade. Tastaturet, app-ikonerne og andre UI-elementer matcher hinanden, hvilket skaber et ensartet design på tværs af systemet. I henhold til den viste video, kan du også gruppere underretninger, selv på tværs af forskellige apps.

Lækket skal selvfølgelig tages med et gran salt, indtil vi får det endelige design bekræftet af Google i morgen

Google I/O afholdes online i år, hvor der er gratis for alle at deltage. Læs mere om eventet her, hvor du også kan tilmelde dig: Google I/O 2021 afholdes online i maj.

 


Læs også: Sony lancerer to nye farver til PS5 DualSense-controlleren

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.