TeknologiTophistorie

Android får understøttelse for Spotify Connect

Ivrige brugere af Spotify kender Connect-funktionen, der let får musikken til at spille på andre højtalere. Den bliver nu bagt ind i Android.

Funktionen har levet i Spotifys app i årevis. Nemlig muligheden for at sende lyden til højtalere og enheder, som understøtter Spotify Connect.

Google har, sammen med Spotify, arbejdet på at bage funktionen direkte ind i Android. Det annoncerede de tilbage på CES-messen i 2023. Nu melder 9to5Google ud, at muligheden endelig er på vej.

 

Læs også: Android Auto får adgang til elbilens batteri

Som det vises i skærmbillederne nedenfor, som 9to5Google er kommet i besiddelse af, så flytter funktionen nu ud i Androids medieafspiller og dermed låseskærm. Derfra kan man så sende musik eller podcast til én af de mere end totusind kompatible Spotify Connect-enheder. Understøttede enheder vil fremgå side om side med tilkoblede Bluetooth-og Chromecast-enheder, ligesom man kender det.

 

Foruden ovenstående tilføjelse af Spotify Connect, så arbejder Google og Spotify sammen om en ny funktion, der kaldes ‘medie notifikationer’. Den vil lade dig starte musik på telefonen og når du kommer hjem, så vil der vises en notifikation med de enheder, hvor du kan lytte videre.

Sidstnævnte er der endnu ingen lanceringshorisont på, mens Spotify Connect-integrationen skulle være ved at rulle ud nu.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.