Anmeldelse: Aiways U5 – billig kineser med udstyret i orden

Japanerne gjorde det i 1970’erne, Sydkoreanerne i 1990’erne og nu er det kineserne, der sender billige biler mod Vesten. Netop elbiler har kineserne set som deres åbning til at komme ind på markedet, da både batteriet og meget af den elektronik, der er i bilerne, i forvejen produceres i Kina. En af de modeller, der er nået til Danmark, er elbilen Aiways U5 som jeg har haft fornøjelsen af at køre rundt i den sidste uges tid – og den føles som alt andet end en Kina-bil.

Mens jeg kørte i bilen, oplevede jeg masser af nysgerrige mennesker, der skulle tjekke bilen ud. Der er trods alt ikke mange, der kender Aiways – et firma, der blev grundlagt for bare fire år siden. Stort set alle der så bilen, gættede på, at den kostede omkring en halv million kroner. I virkeligheden fås den fuldt udrustede Premium-udgave, jeg kørte i, for bare 340.000 kroner (335.000 + 5.000 for sort tag). Man får ganske enkelt sindssygt meget bil for pengene, hvis man vælger Aiways.

Det har taget bare to år for Aiways at udvikle U5 og sende den i produktion. Et par år ekstra før dem kom til Danmark. Med det in mente har de gjort det forbavsende godt. Designet er okay-ish. Det er hverken modigt eller banebrydende, men det er heller ikke direkte grimt. Altså bortset fra fronten, der får bilen til at ligne et amfibiekøretøj.

Plads til begejstring

Helt kort kan man sige, at der er tre ting, der taler for Aiways U5. Det er størrelsen, udstyrsniveauet og, naturligvis, prisen. Bilen er stor. Udvendigt har den nogenlunde samme dimensioner som Volkswagen ID.4, men indvendigt virker den voldsomt meget større. Der er masser af luft i kabinen, både på for- og bagsæder. En følelse, der hjælpes godt på vej af bilens elektriske panoramatag.

Man skal have specielle dimensioner, hvis man skal føle sig klemt i Aiways U5.

Bagagerummet er med sine 432 liter dejlig generøs med pladsen, men det virkelig smarte er, at hele bagsæderækken kan vippes forover, så gulvet bliver helt plant mens pladsen udvides til mere end 1.500 liter. Der er heller ikke nogen læssekant, så familiebilen kan lynhurtigt trylles mere praktisk, hvis der skal flyttes store ting og sager. Se bilen “omdannet” i video-anmeldelsen øverst.

I øvrigt er der et ekstra rum under bagagerummet. Her skal de ekstra motorer til en fremtidig firehjulsudgave placeres, men har man købt denne model, kan pladsen bruges som man vil. Der er naturligvis også en frunk under “motorhjelmen”, hvor bl.a. ladekablet kan opbevares.

Overflødighedshorn

Alle, der kender følelsen af, at prisen på bilen løber løbsk, når man konfigurerer den med udstyr, rækker hånden op. Men andre fabrikanter vælger at mase prisen på bilen ned ved at skrælle den for udstyr, der så kan tilkøbes (vi kigger på jer Audi), så får du hele molevitten med i dette tilfælde.

Der er to udstyrsvarianter – Plus og Premium – men til denne pris skulle man være svært nærig, hvis man vælger den billigste, der må undvære bl.a den automatiske parkeringsassistent, panoramasoltag og touchpanel til klimastyring.

Mens priserne starter ved 299.900 kroner for Plus-varianten, så kan Premium-udgaven med hele pivtøjet købes for 35.000 kroner ekstra. Og den har simpelthen alt, der kan bimle og bamle; fra adaptiv fartpilot, vejbaneassistent og blindvinkel-advarsler til trådløs opladning af mobilen, nøglefri adgang (og start) og elektrisk åbning af bagklap med fodbetjening.

Føreren kan holde status via en tre-delt skærm, der er placeret bag rattet og leverer alle tænkelige informationer om kørslen, mens underholdningen og bilens funktioner kan betjenes via en 12,3 tommer stor skærm i midten af bilen. Der er, som nævnt, nem adgang til det to-zonede klimanlæg fra et seperat touchpanel.

Panelet kan vippes op og herunder er der plads til at lægge mobiltelefon – der oplades trådløst samtidig. Her er der også USB og 12-volt stik. USB-stikket skal bruges, hvis man vil benytte eksempelvis Apple CarPlay, men desværre er der ikke plads til telefonen når stikket er monteret. Det er dumt, for så kan panelet ikke lukkes ned og betjenes.

Aiways understøtter ikke Android Auto, men forlader sig i stedet på app’en EasyConnect, når Android-telefonen skal tilsluttes. Man kan tilslutte telefonen via Bluetooth, men så er der ikke adgang til CarPlay eller Android, kun kontakter, beskeder, etc.

Styresystemet er Aiways eget og det er både simpelt og hurtigt at komme rundt i. Der er ikke indbygget navigation, så her må man ty til CarPlay eller EasyConnect.

Bakkameraet er et kapitel for sig. Bilen har kameraer på alle sider (pånær top og bund) så systemet kan skabe et komplet 360-graders billede af omgivelserne i realtid. Man skal saftsusemig være uheldig for at bakke ind i noget.

Apropos. Sensorerne er lige lovligt hysteriske. Jeg fik konsekvent advarsler når jeg kørte op til den foranholdende bil i lysreguleringer. Heldigvis kan lyden slås fra.

Langsom opladning

Aiways U5 har et batteri på 63 kWt og en angivet rækkevidde på op til 410 kilometer (WLTP). Den reelle rækkevidde er dog nærmere et sted mellem 300 og 350 kilometer alt efter forhold og kørestil. Bilen er forhjulstrukken og yder 204 hestekræfter. Den accelererer fra 0-100 km/t på 7,5 sekunder. Det er ikke sløvt, men det er heller ikke nogen racerbil.

Med hensyn til forbruget, så målte jeg det over en time på motorvejen. Med en gennemsnitsfart på 115 kilometer i timen brugte bilen 22,4 kilowatt-timer på at køre 100 kilometer. I blandet kørsel brugte den omkring 18 kilowatt-timer per 100 hundrede kilometer. Det er på linje med Skoda Enyaq 4, en lille smule bedre end Volkswagen ID.4 og væsentlig bedre end storslugeren Audi e-tron.

Et sted, hvor Aiways har sparet alt for kraftigt, er på opladningen. Ved hjemmeopladeren kan bilen kun trække strøm fra en enkelt fase og det betyder, at den maksimalt kan oplade med 3,7 kW. Det er ikke meget til et så relativt stort batteri – og det tager da også omkring 18-19 timer at oplade det fra 0-100 procent i garagen. Den langsomme ladetid er, i min optik, en af de store ulemper ved bilen.

Det går straks nemmere, når man er på farten, hvor U5 kan suge op til 90 kW fra hurtigladere. Bevares, 100 kW eller 200 kW ville være bedre, men i forhold til bilens pris er det okay. Det gør, at man kan “tanke” op til 240 kilometers kørsel på en halv times tid og det er faktisk bedre end i mange elbiler i samme prisklasse.

Straffes i sikkerhedstest

En ting, mange bekymrer sig om, når der kommer nye bilmærker på vejene, er Euro NCAP-sikkerhedstesten. Aiways U5 må nøjes med tre stjerner, hvilket er forbavsende lavt i betragtning af, at den har alt tænkeligt sikkerhedsudstyr. Det er faktisk på niveau med Volkswagen Up og dens mikro-søskende.

Euro NCAP fortæller i testen, at det specielt er bilens konstruktion ved sidekollisioner og sikkerheden for de bløde trafikanter, der trækker ned.

Aiways vil morderligt gerne have en ny test, men indtil videre er det denne test fra 2019, der tæller.

iNPUT mener …

På trods af, at U5 er proppet med udstyr, så mangler der en ting, som mange danskere er glade for. Bilen er nemlig ikke godkendt til krog – den slags er kinesere vist ligeglade med. Kan man leve med det, så får man en rummelig og avanceret bil til en yderst fair pris. Den er komfortabel og nem at køre og den har et lavt støjnivaeu.

Overordnet set er jeg ret imponeret over Aiways U5. Den er måske ikke ligefrem smuk, men det er jo indholdet der tæller og det får man til overflod i form af lækkerier, der er ekstraudstyr hos mange af konkurrenterne.

De tre største fordele ved U5’eren er størrelsen, prisen og udstyrsniveauet. Ulemperne er til gengæld den langsomme hjemmeopladning, en dårlig NCAP-sikkerhedstest og så den manglende mulighed for at få træk på bilen.