Anmeldelse: Apple Studio Display

Studio Display er det, jeg faktisk har undret mig over hvorfor Apple ikke har lavet i mange år. En skærm der i æstetik og kvalitet passer til deres professionelle brugere, der ikke har brug for det helt store dyr, Pro Display XDR, der starter ved 42.999 kr. Vi – og jeg regner mig selv for at være i målgruppen til denne, lidt mindre “pro” skærm – vil gerne have en god skærm der fungerer til hverdagens gøremål, og som ikke koster det samme som resten af kontorindretningen tilsammen. Og det er så, måske, det Apple nu har givet os.

Men Apple fejler på et vigtigt parameter her. For hvor jeg i min anmeldelse af Mac Studio var helt med på prisen, der ville kunne spare masser af penge i arbejdstid for Pro brugere, så er det en helt anden sag her. Men det kommer vi tilbage til.

Lækkert design skriger “I’m a Mac”

Apple har ikke på noget tidspunkt i de seneste par år rigtigt slingret i deres designkurs. Og det gør de heller ikke med det nye Studio Display. Skærmen er simpelthen lækker på stort set alle måder. Set forfra er det bare en relativt tynd ramme rundt om et 27″ skærmareal med en aluminiumsfod. Fra siden er skærmen tynd som iMac og ligner også en smule med huller til højttalere og luftindtag. Sat op på væggen med et VESA-beslag stikker den kun cirka tre cm. ud. Den kommer med en “almindelig” fod, hvorpå den kan tiltes. Har du 3.600 kroner mere (!) kan du også få en stand, hvor skærmen kan køres op og ned i højden. (Prisen på den kommer vi også tilbage til).

Designet er med andre ord glimrende; det er pænt og jeg kan ikke komme på mange andre producenter der har noget der er lige så gennemført og lækkert. Og det er altså inden du tænder for skærmen.

Masser af USB-C

På bagsiden af Studio Display vil du blive glad for at se en lille hær af USB-C stik. Der er naturligvis et Thunderbolt 3 stik der vil kunne oplade en bærbar med op til 96W, nok til de store MacBook Pro’er og så tre USB-C stik der leverer op til 10Gb/s. Du kan altså stort set smide din dock ud og bare forbinde alt til skærmen her; harddisk, Lightning kabel til mobil/tastatur/mus og stort set alt andet tilbehør. Og så koble skærmen på en Mac Studio eller MacBook via Thunderbolt. Det er mere end godkendt.

Lyd og kamera indbygget

En af de ting, du ikke længere behøver bruge et USB-C stik til, er dit kamera til videokonferencer som ellers er nødvendigt med de fleste eksterne skærme. Der er nemlig indbygget et FaceTime kamera direkte i skærmen. Det er usynligt og placeret øverst i den tynde ramme. De fleste bruger i dag betydelige mængder tid på opkald via Zoom eller Teams, og det er med Studio Display lettere end nogensinde. Det kører uden nogen former for indblanding fra dig – start din app og du er igang. Kameraet er 12 Megapixel Ultra Wide og kvaliteten er god – selv i nærmest mørke omgivelser, omend kvaliteten her selvfølgelig tager et dyk og der kan være lidt tendens til grynede billeder. Men altså stadig brugbart. Derudover har den også “Center Stage”, Apples teknologi der følger dit ansigt, hvilket faktisk er ganske brugbart.

Lyden behøver du heller ikke tænke på. Og her må jeg sige, at jeg måske ikke burde blive så overrasket over kvaliteten når man tænker på, hvad det normalt lykkedes for Apple at bygge ind i selv den tyndeste iPad, alligevel må jeg sige at jeg lige trak vejret lidt ekstra dybt da jeg hørte lyden fra denne skærm. Det lyder helt vanvittigt godt. Der er endda (naturligvis) virtual surround i form af Dolby Atmos og Spatial Audio, og det er nærmest umuligt at forklare, hvor vildt det egentlig er at det er lykkedes at proppe så meget lyd ind i en skærm af denne størrelse. Jeg har i hvert fald ikke længere brug for mine eksterne højttalere.

Men hvad med billedkvaliteten?

Kigger man tilbage over de seneste mange år har Apple faktisk aldrig lavet en dårlig skærm – set ud fra det synspunkt at teknologien selvfølgelig udvikler sig, og det vi synes er en god skærm i dag er virkelig dårlig om to år. Heller ikke med Studio Display skuffer Apple.

Skærmen leverer 600 nits ved højeste lysstyrke. Og det må jeg sige er glimrende til alt hvad jeg har kunnet finde på. Selv med siden til et vindue kan jeg skrue lysstyrken op til ca. 50%, og så er alt godt. Skruer jeg den op til 100% er vi ude i, at jeg bliver decideret blændet hvis det ikke er en solskinsdag med direkte sol.

Farverne står godt i standardindstillingerne, og man kan selvfølgelig vælge indstillinger i kontrolpanelet så skærmen er optimalt indstillet til den specifikke opgave man gerne vil lave – eksempelvis “digital cinema” eller “design og print”. De forskellige indstillinger fungerer fint og jeg har ikke prøvet nogen opgaver hvor Studio Display ikke gav en god og brugbar oplevelse.

Men hvor er fluen i suppen?

Der sidder faktisk en stor, fed spyflue og kigger på dig allerede når du går på Apples hjemmeside for at finde ud af at købe Studio Display. Prisen. 13.999 kroner.

Ja, 14.000 kroner. For en skærm. Der ikke engang har betegnelsen Pro (der skal du som skrevet tidligere et godt stykke på den forkerte side af 40.000 kr.) Og så kan du jo så overveje om din ergonomi er 3.600 kr. ekstra værd. Det er altså hvad andre firmaer tager for hele skærmen – det tager Apple for muligheden for at køre den op og ned.

Jeg må indrømme, at jeg synes Studio Display er en virkelig svær fisk at give en karakter. Havde prisen været 7.000 kr. havde der ikke været nogen diskussion, så havde jeg anbefalet Studio Display til alle der har en Mac, stort set. Som det er nu skal du altså være meget stor Mac fan for ikke bare at købe en skærm fra en konkurrent, i samme kvalitet, til under halvdelen af prisen. Men er du Mac fan, vil du gerne have det lækre design og det indbyggede kamera og den fantastiske lyd – jamen så ER Studio Display jo den skærm, du skal købe. Men så skal du have den store tegnebog op. Og du KUNNE jo også bare købe en iMac…