Computere og tilbehørGadgets

Anmeldelse: HP Spectre X360

HP er jo efterhånden en gammel svend når man kigger på gruppen af pc-producenter. Men en gammel hund kan sagtens lære nye tricks, og HP ligger absolut ikke på den lade side når det kommer til at følge med udviklingen – heller ikke på nye formfaktorer på produkterne. Deres 2-i-1, HP Spectre X360, er et godt eksempel på, hvorfor HP stadig sidder solidt i sadlen som en af verdens største og bedste pc-producenter.

Solid byggekvalitet

HP ved godt, hvordan man skal bygge en solid pc, det har de vist mange gange. Ikke desto mindre er vi stadig imponeret over, hvor grundigt HP har arbejdet med materialer og samling af X360, for det er virkelig lækkert lavet. Hængslerne er faste uden at være for faste, og materialevalget virker ganske glimrende.

 

Tablet er klodset

Ligesom de andre pc’er i denne test kan X360 naturligvis bruges i flere forskellige “modes”, og kan stilles som “telt” eller bruges som tablet. Som telt kan computeren bruges som et lille tv, hvilket kan være praktisk, men absolut ikke en must-have funktion. Derimod kan man med lidt god vilje godt argumentere for, at tabletfunktionen kan bruges, men ligesom det er tilfældet for de fleste andre computere i kategorien, er det en ganske kluntet tablet man får ud af det hvis man klapper

Testkonfiguration

Intel Core i7

 

(i7-7500U 2,7GHz)

13,3” Skærm

16GB ram

 

512GB SSD

Intel HD 620

2xUSB-C

 

1xUSB-A

Benchmark:

 

Geekbench: 3414

Fornuftig ydelse

HP har konfigureret X360 med en 2,7GHz processor – ligesom i øvrigt også er tilfældet på både Zenbook Flip og Lenovos Yoga. Der er dog i vores testkonfiguration kun 8GB hukommelse, hvilket måske er i underkanten – i hvert fald kan HP maskinen nogle gange komme til at stønne lidt mere end konkurrenterne med mange programmer åbne på samme tid. I en Geekbench måling kan vi dog måle en ganske overbevisende ydelse – her slår Spectre både Acer og Lenovo – omend den ikke helt kan hamle op med ASUS’ Zenbook, der leverer en fantastisk ydelse. Ikke desto mindre kan man sagtens spille 3D spil i den lettere klasse på Spectre, ligesom 4K video afvikles uden de store problemer. Intels HD graphics 620 leverer en solid framerate på spil som Xcom og andre strategispil, men du skal ikke forvente at kunne spille de nyeste shoot ‘em up spil.

 

USB-C og USB A

HP har, ligesom konkurrenterne, ikke været gavmilde med antallet af porte. Ikke desto mindre er der blevet plads til både en USB A port så du kan tilslutte dine “gamle” enheder, og to USB-C porte, der begge understøtter Thunderbolt 3. Det betyder hurtigladning, hurtig overførsel af data og mulighed for at tilkoble flere 4K monitorer. For os at se, er det en udmærket kombination.

Skærm og lyd i top

HPs 13” skærm er leveringsdygtig i en fuld HD opløsning, der måske i dag ikke er enormt prangende, men ikke desto mindre ser det fint ud på de 13”. Farverne er lækkert gengivet, og betragtningsvinklen er imponerende – stort set lige meget hvordan vi står placeret i forhold til computeren kan vi se alt hvad der foregår på skærmen. Det er især praktisk hvis vi i tabletmode skal præsentere noget for andre.

Lyden har også fået et ekstra hak op, for HP har slået pjalterne sammen med danske B&O, og det er der kommet fornuftig lyd ud af – i hvert fald fornuftig for en bærbar, men forvent alligevel, at du skal have et headset med, hvis du rigtigt vil nyde musik, spil eller film.

Alt i alt leverer HP Spectre X360 på langt de fleste måder. Desværre ligger prisen også i den høje ende, og du får bedre ydelse for færre penge med ASUS ZenBook Flip. Men HP har bygget en solid og lækker bærbar, og prisen på 12.409 kr. er ikke urimelig.

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.