Anmeldelse: Huawei P40 Pro

Åh, jeg ville så gerne skrive her, at Huawei har haft succes med at få deres app butik til at lykkedes, men det har de langtfra – endnu i hvert fald. Og det gør, at denne anmeldelse, hvor god telefonen end er, kommer til at ende med et stort, fedt “køb den ikke”. For jeg kan simpelthen ikke se, hvordan nogen brugere kan få deres behov opfyldt med P40 Pro, på trods af at der er smuthuller til apps rundt omkring.

Når det er sagt, er P40 Pro en fantastisk telefon på stort set alle måder, og det gør nærmest ondt i hjertet ikke at give den det “iNPUT anbefaler”-badge, den egentlig fortjener. Men det kommer jeg tilbage til.

Hvor er mine apps?

Vi kan lige så godt få det af vejen med det samme. Den store, lyserøde elefant i rummet fylder så grundigt, at det er P40 Pro’s absolut største problem; med amerikanernes boykot af Huaweis produkter er der ingen adgang til Google Apps – og, vigtigere endnu, ingen adgang til Google Play, deres app butik. I stedet har Huawei kørt deres egen butik i stilling, App Gallery, og det er for så vidt fint – appen i sig selv fungerer glimrende. Men der er flere problemer med den.

Der mangler VIRKELIG mange apps i App Gallery. Ud af de 103 apps jeg har på min nuværende telefon kan jeg finde 6. I alt. Det er et giga problem for Huawei, og det ved de naturligvis godt – derfor har de ansat en lille hær af folk til at ringe rundt og fedte for udviklerne så de laver deres apps klar til Huaweis butik. Men indtil videre mangler vi altså at se de endelige resultater.Hvis du allerede har købt en app hos Google skal du nu købe den igen i App Gallery (skulle du være i stand til at finde den.) Det vil altså sige, at du reelt starter forfra – nærmest som havde du skiftet fra Android til iPhone – eller omvendt. Det er mildest talt ikke brugervenligt.

Der ER måder at slippe udenom App Gallery. Blandt andet kan man eksempelvis føre sine apps over ved at bruge Phone Clone. Det virker for så vidt udmærket – men et par af mine mest brugte apps fandt ikke rigtigt vej – og så er vi lige vidt. Derudover kan man ret let – Huawei har endda lavet en søgefunktion i deres browser – søge efter apps på forskellige… Æh. Alternative app sites. Det virker egentlig fint på den måde, at de fleste større internationale apps er at finde der. Men alt for tit løber man ind i at skulle igennem flere forskellige lag af reklamer før man når til at kunne downloade Instagram eller Messenger eller hvad nu – og man ved ikke, om de apps man downloader er “sikre” – for der er ingen garanti for noget som helst når det kommer til apps downloadet på denne måde. Og sidst, men ikke mindst, så sker det stadig, at der er apps man måske nok kan finde – men som så bare ikke virker. Jeg har endnu ikke fundet ud af at få SAS appen til at virke, for eksempel – den lukker bare ned når jeg prøver at starte den.

Alt dette tilsammen gør, at jeg under ingen omstændigheder kan anbefale P40 Pro til brugere, der ikke har et tykt lag is i maven – og da absolut ikke til nye Android brugere. Men skulle du stadig have mod på at købe P40 Pro må jeg til gengæld konkludere, at rent hardwaremæssigt fejler den bestemt ingenting. Slet ikke. Faktisk er det måske en af de allerbedste telefoner, jeg har haft fat i.

Let installation

Som med alle andre Android telefoner har også P40 en guide der får dig ledt igennem opsætningen. Men hvor du normalt får hjælp af Google til blandt andet at hente alle dine apps og synkronisere dine kontakter, skal du med P40 Pro igennem en lidt tungere omgang. Ikke noget slemt, og til sidst har du da også alt dit indhold med – men det er ikke lige så flydende som den oplevelse, du får på de fleste andre Android telefoner, for slet ikke at tale om iPhone. Men det er altså heller ikke problematisk, og igen – til sidst sidder du med en telefon med alle dine billeder, videoer, kontakter og så videre. Hvis du har en anden Huawei telefon i forvejen er det naturligvis endnu lettere, og du behøver ikke sidde med din gamle telefon, da alt er i skyen.

Pænt design

P40 Pro er absolut en pæn telefon. Den har lidt mindre buede kanter end mange af de forrige generationers topmodeller – hvilket efter min bedste overbevisning er en kæmpe fordel. Jeg så aldrig pointen med det, andet end at det var en mulighed for at skille sig ud fra iPhone. Men det bliver altså heldigvis mindre og mindre. Men helt ærligt, så synes jeg bare de skulle fjerne det helt – og skidt så med, at telefonen ligner en iPhone.

(Tryk på billederne for at se større udgaver. Artiklen fortsætter under galleriet.)

• 

• 

• 

• 

I toppen af skærmen har Huawei skåret et aflangt hul til selfiekameraet – lidt som på Samsungs S10 – og det fungerer fint, omend jeg bedre kan lide det meget mindre hul på Samsungs S20 – det er mere diskret og virker bare generelt mindre forstyrrende. Men jeg er så også typen, der kun meget sjældent bruger selfiekameraet på min telefon, så jeg ville nærmest helst helt undvære. Jeg venter stadig på den dag hvor vi helt slipper for en udskæring, men der er vi så ikke endnu.

I bunden af telefonen finder vi dens enlige højttaler, der desværre lyder ret dårligt, generelt. Der burde Huawei tage ved lære af Apple og Samsung, der begge gør en del mere ud af lyden. Ikke fordi man skal lytte meget til… Nogetsomhelst, faktisk, på sin telefons højttaler (folk der lytter til musik på den måde skal have slag med en våd Søndagsberlinger!), men de gange hvor det er uundgåeligt, er det da rart, at det er en bare tilnærmelsesvis fornuftig oplevelse, man får ud af det. Og det gør man ikke på Huawei P40 Pro.

Ved siden af højttaleren finder man den obligatoriske USB-C indgang og en skuffe der kan tage to simkort eller et simkort og et hukommelseskort, skulle man ikke synes at de 256GB indbygget hukommelse er for lidt – men det er formentlig de absolut færreste, der kommer i problemer i den retning, for 256GB er rigeligt til næsten alle, der ikke skyder 4K video til dagligt.

På siden sidder de tre knapper der udgør tænd/sluk og lydniveau. De er placeret fint, har et tilfredsstillende “klik” og virker solide.

Bagsiden er selvfølgelig en historie for sig selv. Her sidder i første omgang det ret enorme kameramodul, der ligesom på Samsung S20 er vokset grundigt siden forrige model. Selve kvaliteten kommer jeg tilbage til, men modulet er enormt og fylder grundigt på bagsiden. (Kan I huske, da alle mobbede Apple fordi deres kameramodul var stort…?) Bagsiden selv er metal, og min testmodel er i sølv. Det virker robust og ser i øvrigt lækkert ud.

Hele telefonen udstråler god byggekvalitet og der er ikke en finger at sætte på kvaliteten.

Bedre ansigtsgenkendelse

Huawei har brugt tid på at få ansigtsgenkendelsen til at fungere bedre, og det er lykkedes. Den er faktisk næsten lige så stabil som den bedste – der sidder på iPhone 11 serien. På fire dage er det ikke lykkedes mig at få den til at misse en eneste gang.

Det kan man desværre ikke sige om fingeraftrykslæseren. Selv om jeg har forsøgt at indprente mine fingre – og forskellige fingre – så virker den bare mildt sagt ikke lige så godt som Samsung eller iPhone. Det kan selvfølgelig have et eller andet at gøre med mine pølsefingre, men jeg synes ikke rigtigt, det burde have så meget at skulle have sagt. I hvert fald går det galt nærmest hver gang, og mange gange virker det ikke før tredje forsøg. Det er lidt noget rod. Men igen – da ansigtsgenkendelsen til gengæld fungerer rigtigt godt, er det ikke det store problem – ikke desto mindre skal du selvfølgelig være klar over, at det kan være et problem, også for dig.

God skærm

Skærmen på Huawei P40 Pro er, som på de fleste nyere topmodeller, aldeles glimrende. Det er en OLED skærm med 2.640 x 1.200 pixler i 19,8:9 – og det ser forrygende ud.

Som standard er skærmen sat til 60Hz, men synes du det er nødvendigt med endnu mere ræs på opdateringshastigheden kan du sætte den op til 90Hz. Det er noget, flere af konkurrenterne også arbejder på og både Samsung og OnePlus har skruet på det parameter på de nyeste topmodeller. Men som jeg skrev i min anmeldelse af Samsung P20 Ultra, så er der et stykke vej til det for alvor bliver til noget jeg vil betale ekstra for – især på batterilevetid, hvor det æder en ganske betragtelig bid. Heldigvis (det kommer jeg tilbage til) så er batteriet på P40 Pro ganske udmærket, så hvis du vil have 90Hz så er det absolut en mulighed. Med den ekstra opdateringshastighed får du en marginalt mere flydende oplevelse – især ved spil med hurtige bevægelser og når du scroller ned igennem sider med information. Som sagt er det – i hvert fald for mig – ikke et kæmpe must, men det kan være det er mine midaldrende øjne, der simpelthen bare er gået lidt ned i opdateringshastighed og derfor ikke kan se det vilde i konceptet.

Til gengæld kan jeg godt se, at når jeg bruger telefonen i højt solskin, er der fuld smæk på – og det er aldrig et problem at se, hvad der foregår. Farverne er ligeledes ganske naturlige, og det lader til at Huawei ligesom de fleste andre producenter er gået væk fra at overmætte farverne alt for meget – og til mere naturlige farver. Tak for det.

Glimrende ydelse

Det er jo, som jeg skriver i stort set hver eneste anmeldelse, jeg laver af topmodeller, ikke ydelsen på mobilen du skal kigge så meget på – ikke længere, i hvert fald. I dagligdagen leverer Huawei P40 Pro alt den ydelse, du har brug for til alle de opgaver, du stiller den. Jeg har sat mine hastighedsmålinger i Geekbench 5 ind i en sammenligning med flere af de andre topmodeller herunder – bare i tilfælde af, at du alligevel gerne vil have dem:

Geekbench 5	Single-core	Multi-core
Apple iPhone 11 Pro Max	1.331	3.404
Samsung Galaxy S20 Ultra	909	2892
Huawei P40 Pro	770	2889
OnePlus 7T Pro	790	2.902
OnePlus 7T	770	2.806
Huawei Nova 5T	678	2.422

Som du kan se ligger P40 Pro sig lige under Samsungs Galaxy S20 Ultra, og det er aldeles fornuftigt. Der er dog stadig et stykke op til Apples iPhone 11 Pro Max, og Apples forspring bliver formentlig øget betragteligt med iPhone 12. Ikke desto mindre er det, som sagt, ikke rigtigt et særligt vigtigt parameter længere, da stort set alle topmodeller aldrig kommer i problemer med hastigheden.

Masser af batteri

Huawei er generelt gode til at få hevet en del ud af deres batterier, og det gør sig også gældende for P40 Pro. I dagligt brug får jeg næsten to hele dage ud af telefonen, hvilket er aldeles godkendt. Men ligesom med elbiler, så synes jeg faktisk hastigheden på opladning er endnu vigtigere, og her har Huawei virkelig kræset, for med i æsken ligger en 40W oplader, der snildt får telefonen op på næsten 80% på lidt over en halv time. Det er imponerende, og Huawei P40 Pro er helt i front på den del.

5G – naturligvis

Som stort set alle andre nye topmodeller er Huawei selvfølgelig klar med 5G – netop Huawei er da også nogle af de allerstørste på 5G generelt, så det ville være mærkeligt andet. Desværre er vores 5G netværk i Danmark ganske begrænset, så jeg har ikke været i stand til at teste hastigheder eller for den sags skyld, hvor stabilt netværket er. Men mit umiddelbare gæt er, at det i hvert fald ikke er her, Huawei skyder ved siden af med P40 Pro.

Huawei P40 Pro kommer også med wifi6, og det er i sig selv ganske fint – omend jeg endnu har til gode at mærke en reel forskel på wifi5 og wifi6 i hverdagen. Men det er så også på andre områder, wifi6 kommer til at spille en større rolle. (læs vores guide til wifi6 her.) Derudover understøtter P40 også den nyeste standard af Bluetooth, version 5.1. Den er, med andre ord, proppet med alt det teknologi, man kan forvente af en topmodel i 2020.

Vanvittigt kamera

Så kommer vi endelig til det; kameraet. For er der et enkelt sted, hvor Huawei virkelig kan skille sig ud fra mængden, så er det på kameraet. De har dog fået ganske voldsom konkurrence fra eksempelvis Samsung S20 Ultra, der indtil nu har været det ultimativt bedste mobilkamera jeg har testet. Spørgsmålet er så, om P40 Pro kan slå koreanerne. Og lad mig bare udløse spændingen med det samme; det kan den.

På DXOMark får den alletiders topkarakter 128, hvilket banker konkurrenterne hen ad jorden. Og i min test af kameraet må jeg også bare sige, at Huawei P40 leverer på stort set alle måder.

Fotos taget i fuld dagslys er aldeles fortrinlige, og billedstabilisatoren er så god at jeg vil vove at påstå at selv folk der ryster ganske svært på hånden vil kunne tage billeder der alligevel bliver skarpe. Men nu er det jo sjældent her, problemerne opstår, for i godt lys kan selv de sløjeste kameraer godt tage fornuftige billeder.

Selv bokeh-effekten fungerer faktisk overraskende godt; et billede af en genstand der er lidt “fuzzy” i kanten – eller en person der har hår der stritter lidt – kommer ikke til at have de ellers karakteristiske fejl der hvor baggrunden skal sløres omkring noget, der ellers bude stå skarpt. Det er imponerende, hvor intelligent, kameraet er i de tilfælde.

Et andet sted, hvor intelligensen skinner tydeligt igennem er på billeder taget med ultra vidvinkel. Hvor langt de fleste kameraer kan have problemer med, at lige linier bliver voldsomt forvrængede, så klarer Huawei P40 Pro at rette linierne op, så problemet er mere end almindeligt svært at få øje på i langt de fleste tilfælde. Der skal altså nogle seriøse regnekræfter til at klare det – og, naturligvis, en rigtigt god vidvinkel.

HDR fungerer også fortrinligt og er i stand til at få mørke dele af billedet til at være helt klare. Bemærk på billedet herunder, som er taget i modlys, at bygningerne på den anden side af gaden står helt klart – selv om de for det blotte øje faktisk er meget mørkere.

Zoomfunktionen er også på højde med den kvalitet jeg tidligere kun har set hos Samsungs S20 Ultra. På billedet herunder er zoomet ind på en af butikkerne – fra samme sted som forrige billede var taget. Bemærk hvor tydeligt selv de mindste detaljer står. Og faktisk var der meget mere zoom tilbage, men zoomer man længere ind begynder detaljerne at blive blødt ud fordi telefonen går fra fysisk til digital zoom. Ikke desto mindre – hvis du har telefonen på stativ er det muligt at tage skarpe billeder på en voldsom afstand. Begge billeder er snapshots og uredigerede.

Softwaren i kamerappen er generelt velbygget, og du har mere end almindeligt mange forskellige muligheder for at indstille alt ved dine billeder. Samtidig er der kælet for brugervenligheden, så det er faktisk også til at finde ud af. Glimrende.

Alt i alt må jeg sige, at vi nu er der, hvor jeg vil vove at påstå, at mobilkameraet på rigtigt mange måder har hentet spejlreflekskameraerne – hvis ikke endda overhalet dem på mange måder. P40 Pro’s kamera er fænomenalt og skiller både iPhone 11 Pro Max og Samsung S20 Ultra ad – og det er ingen ringe bedrift. Åh, hvor ville jeg dog ønske, at det ikke sad på en telefon, der var handikappet af manglen på Google Services…

Digitalkamera med telefonfunktioner?

Og så er vi tilbage ved problemet, jeg begyndte med at nævne. Huawei ER virkelig handikappet af at måtte undvære Google. Og ligemeget hvor mange forskellige smuthuller der er til at få apps på telefonen, så skal der reelt blot to eller tre til der ikke kan fåes – så er der problemer. Hvor mange gange i løbet af en dag bruger du Coop appen? Mobile Pay? Din netbank? SAS? Ja, stort set alle danske apps? Og er du i øvrigt villig til at tage chancen og bøvle med at finde apps andre steder, for så bagefter at stole på, at de ikke er modificeret?

Uden Google får Huawei det svært i fremtiden, og selv om de arbejder hårdt på at få deres egen App Gallery til at virke, så ser jeg det ikke rigtigt ske foreløbigt. Og så er spørgsmålet bare: Hvor mange topmodeller kan Huawei tåle at spytte ud uden Google før deres ellers trofaste kunder er væk? Og kan de komme tilbage senere? Microsoft kunne ikke, selv med deres enorme softwaremuskler, få deres eget styresystem til at lykkedes – på grund af manglen på apps. Huawei er en helt anden type firma, og det kan sagtens være, at det lykkedes for dem. Senere. Men med P40 Pro er det endnu langt fra, og jeg kan derfor ikke anbefale den. Desværre.