Anmeldelse: Huawei Watch GT 2

Som drengen i eventyret Kejserens Nye Klæder bliver jeg nødt til at indlede med at sige: ”jamen, det et jo slet ikke noget smartwatch”. Bevares, Huawei Watch GT 2 kan spændes rundt om håndledet og det kan vise klokken, men bortset fra det, så er den ikke meget andet end en meget avanceret fitness-tracker, der er pakket som et armbåndsur.

Huawei har undveget Android og baseret Watch GT 2 på sit eget operativsystem, som de kalder LiteOS. Det betyder, at der ikke er nogen mulighed for at installere apps på enheden – hverken fra Huawei eller tredjepart. Til gengæld belønnes man med en batterilevetid, der tælles i uger frem for dage eller timer. Og så virker uret lige godt, hvad enten man kobler det sammen med en iPhone eller en Android-telefon.

Modellen, vi har fået tilsendt, er den 46 mm store Sportsudgave, der har sort urkasse og gummirem. Den findes også i en sølvfarvet klassisk udgave med læderrem – og i to 42 mm-udgaver, der har endnu færre funktioner og altså ikke er direkte sammenlignelige med denne.

Design

Huawei Watch GT 2 har et meget maskulint udtryk. Uret virker robust, samlekvaliteten kan der ikke sættes en finger på og materialerne er heller ikke ”bedst fra overskudskassen”, som jeg har oplevet på andre ure i denne prisklasse. Vægten er også godt afstemt; uret er ikke tungt, men vejer tilpas til, at det føles som kram.

Som opmærksomme læsere vil have bemærket, er uret klassisk rundt – det samme er den 1,39 tommer store AMOLED-skærm, der dækker urskiven. Det er naturligvis en smagssag, men personligt har jeg den holdning, at skærme, der skal bruges til at vise informationer og tekst, fungerer bedre, når de er firekantede. Der kan være mere tekst, de er ofte nemmere at navigere og længere tekster behøver ikke være centreret på skærmen.

I dette tilfælde er det slemt, fordi der flere steder forsvinder bogstaver fra lange ord, fordi der ikke er plads på skærmen. Det er sjusket.

• 

• 

• 

Nu jeg har hånden i brokkassen, irriterer det mig, at Huawei ikke har taget hensyn til os venstrehåndede. Der er ikke nogen mulighed for at tilpasse uret, så det kan sidde på højre håndled i stedet, sådan som jeg foretrækker. Det kunne klares med en simpel softwareopdatering, så sæt endelig i værk – Jeg kan godt leve med, at tallene på kransen vil vende på hovedet, så længe knapperne vender fremad, så de er til at betjene.

Skærmen

Skærmen er visuelt rigtig lækker. Den står knivskarpt, når den skal vise statiske billeder, og farverne er sprøde.  Den har større problemer, når den skal vise animationer. Huawei har – med stor sandsynlighed for at spare på batteriet – sat skærmens opdateringshastighed ned; det giver en vis hakken i bevægelige billeder og, hvad der er endnu værre, så giver det følelsen af, at uret ikke reagerer det øjeblik, man trykker på skærmen.  Jeg er ved flere lejligheder kommet til at dobbelttrykke på den konto, med det resultat, at jeg er havnet i eller startet uønskede funktioner. Det skal man lige vænne sig til.

Skærmen tænder automatisk, når armen hæves, men er ellers sort som natten. Det er muligt at aktivere en ”standby-urskive” der viser klokken enten analogt eller digitalt, men Huawei advarer om, at det halverer batteritiden, så jeg lod funktionen været slået fra i testperioden.

Funktioner

Som bruger af Apple Watch har jeg vænnet mig til, at jeg kan tænde og slukke lyset ved at snakke med den intelligente assistent via håndledet. Jeg kan skifte numre på mine Sonos-højttalere via en app, jeg har installeret (den hedder Lyd, red.). Den slags kan man overhovedet ikke på Huawei Watch GT 2. Der er ingen som helst mulighed for at få uret til at tale sammen med hjemmets IoT-enheder. 

Man kan få telefonen til at sende notifikationer til uret og man kan foretage opkald, Dick Tracy-style, via Bluetooth-forbindelsen til telefonen. Og så har Huawei fyldt uret med forskellige apps, hvoraf størstedelen er til træningsbrug. Der er dog også barometer, kompas, vejrudsigt og lommelygte. Apropos notifikationer, så kan du udelukkende se dem på uret – der er ikke mulighed for at svare tilbage på beskeder, som der er på ”rigtige” smartwatches.

Under træning er der voldsomt mange muligheder; man kan aktivere 13 forskellige typer løbeture – indendørs, udendørs, fedtforbrænding, m.m. – eller vælge mellem cykelture, svømning, klatring, vandring, trail-løb, triatlon, crosstrainer, romaskine. Man kan endda definere sine egne træningssektioner. Derudover kan man måle puls, søvnmønstre, åndedræt og endda stress. Sidstnævnte giver dig en advarsel, hvis uret tror, du er på vej i det mentalt røde felt. Som selv-måler er der altså rigeligt at gå til.

Huawei Watch GT 2 har også 4 gigabyte lagerplads, der kan fyldes med musik til træningen. Men den funktion virker åbenbart kun, hvis uret er koblet til en Android-telefon. Menupunktet forsvandt simpelthen, da uret var koblet til en iPhone. På den positive kan data, der samles af uret, deles med både Apple Health og Google Fit. Men der er ingen adgang til populære og mere professionelle apps som Endomondo.

Lang batterilevetid

Et af urets største forcer er den lange batterilevetid. Hvor er Apple Watch skal oplades hver nat, så kan Huawei Watch GT 2 holde i op til to uger – hvis man altså lader være med at aktivere batterislugende funktioner som løbende puls- og stress-måling. Træner du meget og bruger du den indbyggede GPS vil det også tære på batterilevetiden. Mit gæt er, at de fleste brugere vil opleve en batterilevetid på en uge – og det er hamrende godt. Det er svært befriende, at man ikke behøver at lede efter en oplader hver aften – og pludselig giver det mening at inkludere søvntracking i et ur.

iNPUT mener …