De små højttalere lyder generelt ikke så små længere. De fleste store producenter er efterhånden blevet rigtigt gode til at tilføje ekstra dybde selv i de ganske små højttalere. Det gør sig også også gældende for JBL’s serie af små og mellemstore højttalere. Vi har haft fingrene – og ørerne – i deres nyeste Flip4.
Forbedring over forrige generation Flip3 hed forrige generation af Flip, overraskende nok. Det var egentlig en okay habil højttaler, der dog manglede lidt klarhed især i de højere toner. Formentlig fordi højttaleren skulle være vandtæt og JBL derfor havde brugt et materiale, der lukkede lidt rigeligt af for lyden. Det har de ændret på den Flip4, der har fået et lidt anderledes stof på forsiden.
Lille og robust Den lille Flip har bibeholdt nogenlunde de fysiske dimensioner fra forrige generation – det aflange rør fåes i masser af “friske” farver, men du kan naturligvis også få en afdæmpet sort. Generelt er det et design, der nok vil appellere meget til det yngre segment – og dermed er højttaleren en oplagt gaveide til konfirmanden.
Glimrende lydkvalitet JBL Flip4 leverer ganske udmærket lydkvalitet på stort set alle måder – i hvert fald, når man tager størrelsen i betragtning. Bassen er udmærket og veldefineret men måske ikke den mest fyldige, vi har oplevet – til gengæld står diskant og mellemtone begge ganske klart og selv ved ganske højt niveau er der ingen forvrængning. Generelt er lydkvaliteten helt hvad vi efterhånden forventer i klassen. Og til en pris på lige omkring 1.200 kr. får du altså rigtigt meget lyd for pengene – og et ungdomsværelse behøver formentlig ikke mere end hvad Flip4 kan levere.
Simpel betjening Flip4 er udstyret med fire knapper: Tænd/sluk og forbind til bluetooth, samt volumenknapper. Vi kunne godt have ønsket os noget musikkontrol også – frem og tilbage imellem numre ville have været rart. Nu skal vi i stedet have telefonen frem bare for at skippe et nummer. Opladning foregår, heldigvis, via et microUSB kabel. Vi kunne godt have ønsket os USB-C, da alt er på vej i den retning, men det er stadig meget bedre end en proprietær oplader. JBL siger selv 12 timer på en opladning, og det er ikke helt ved siden af i vores test. Ved ca. 50% lydstyrke når vi næsten de 12 timer. Lidt højere lydstyrke æder dog batteriet en del hurtigere.
God til stranden – og konfirmanden Eftersom strandsæsonen (forhåbentlig) er lige om hjørnet, er en vandtæt højttaler som Flip4 en perfekt ledsager til en strandtur eller en tur i poolen. Faktisk ER Flip4 rigtigt vandtæt (IP7, så ned til en meter under vandet), så det gør ikke noget, at du kaster den en tur i poolen. Alle porte er gemt bag en lille vandtæt låge, hvilket selvfølgelig er lidt irriterende – især fordi det kan være en lille smule svært at få lågen fri. Ikke desto mindre er det en lille ulempe i forhold til at få en højttaler der er helt vandtæt.
Flip4 vil også være den perfekte gave til konfirmanden, og de 1.200 kr. er formentlig nogenlunde inden for manges budget. Det er i hvert fald en fin lille højttaler til den aktive teenager.
Design
Funktioner
Ydelse
Pris
Pris: 849 kr. Flip4 giver god, solid lyd til en pris hvor de fleste kan være med. Perfekt til ferien ved poolen eller sommerhuset.