En elkedel er ved bare en elkedel, eller hvordan? Nej, der er faktisk ganske store forskelle på elkedler. Både hvad angår hastighed og funktionalitet. KitchenAid Artisan elkedel er måske en af de smarteste, jeg har prøvet – og så er den endda ganske lækkert designet.
Markant design Som alle andre KitchenAid produkter er Artisan elkedlen designet til at vække opsigt. Vores udgave er den “klassiske” KitchenAid røde, og den er meget markant i et dansk køkken, der jo ganske ofte udelukkende er holdt i diskrete farver – og måske endda en frisk hvid. Men har du mod på lidt pang er det altså en flot elkedel Kitchenaid har lavet.
Ydelse i top Den vigtigste parameter på en elkedel er formentlig, at den skal kunne varme vand hurtigt. Og det gør Kitchenaids – på lige over fire minutter går den fra 0 til 100 grader varmt vand. En fix detalje er, at man undervejs kan følge med på en LED bar i kedlens fod. Her kan man i øvrigt også bestemme sig for, at man “kun” vil have 80 grader varmt vand, hvilket er praktisk hvis man eksempelvis skal lave stempelkaffe.
Når den ønskede temperatur er nået giver en “normal” elkedel et klik fordi den slår fra. Fra Kitchenaids elkedel får man et behageligt ding i stedet – en lille detalje, ja, men ikke desto mindre rart.
En dyr fornøjelse Du kan sagtens købe en elkedel til 199 kr. der, basalt set, gør det samme som Kitchenaid Artisan elkedlen her. Men det er ikke lige så lækkert eller smart, og det er præcis følelsen af en smule luksus, der gør denne elkedel til kedlernes Rolls Royce. Den er lækker. Den er fræk. Og den koster 1.298 kr. Om den er det værd? Tjah. Du vil i hvert fald ikke fortryde købet.
Design
Ydelse
Funktioner
Pris
1.298 kr. Kitchenaids Artisan elkedel er hurtig, pænt designet og kan varme vand til en valgbar temperatur. Men den koster til gengæld også næsten 1.300 kr.
Find laveste pris her