Lys til det smarte hjem kommer i alskens afskygninger. Der er de klassiske pærer og spots. Det funktionelle lys, der sikrer vi kan se noget når mørket falder på. Og så er der det stemningsskabende lys, som Nanoleafs Triangles falder under. Vi har set nærmere på varianten Limited Edition Ultra Black Triangles Smarter Kit. Limited-delen består i den sorte farve, hvor den normale udgave blot er hvid.
Nanoleaf har fra start fokuseret på modulære lyspaneler – i alskens geometriske former – som kan sammensættes i ønskede former og mængder. Det har gjort dem særdeles populære i gamerværelser, hjemmebiografer og lignende steder, hvor der ønskes kreativ belysning, som let kan tilpasses det aktuelle scenarie.
Sættet her består af ni trekanter, der måler 23 centimeter på hver side. De er altså forholdsvist store. De understøtter Nanoleafs Connect+ system, der gør dem i stand til at koble sig på de resterende paneler i serien ‘Shapes’.
Opsætning Det tog fra udpakning til de ni paneler hang på væggen, omtrent en halv time. Hvert panel monteres med den medfølgende dobbeltklæbende tape, som let gøres fast. Og lige så vigtigt, også let afmonteres igen. Hvis din væg kræver det, så kan de også skrues op.
Det første man møder er en pamflet med inspiration til opsætning Indholdet i æsken Der er fri leg når det kommer til opsætning De enkelte paneler kobles sammen via små sammenkoblinger, der klikkes nemt på. Der er to placeringer til disse på hver side af panelet, hvilket gør mulighederne for sammensætninger næsten uendelige.
Kontrolpanelet klikkes på, hvor det ønskes, så panelet kan styres uden man behøver finde mobilen frem. Det er kærkomment, at der er tænkt på manuel styring, selvom vi har med et smarthome-produkt at gøre.
Kontrolpanelet kan klikkes på hvor det ønskes. Her kan skiftes mellem favoritscener, justere lysstyrken og tænd/sluk. Resten af opsætningen foregår i Nanoleafs tilhørende app, som let fandt panelet. Her oplyses orienteringen af de opsatte paneler, således de valgte lys-shows bevæger sig som tiltænkt.
App med mange muligheder I den tilhørende app styres lyset. Du kan selvfølgelig vælge én samlet farve til samtlige paneler, men endnu mere interessant, så kan der vælges scener. Det er forudprogrammerede scenarier, der med glidende overgange enten kan skabe ro eller det præcist modsatte. Skal det bevæge sig til musikken? Det er også muligt, da kontrolpanelet indeholder en mikrofon, men det kræver god vilje at se at den faktisk følger det afspillede musik.
Styringen foregår let i app’en Her kan du oprette egne scener Eller hente fra det store galleri Oprettelse af faste rutiner Har man mod på det, så kan man selv bygge de føromtalte scener. Det kræver en hvis portion tålmodighed, så jeg må indrømme jeg primært har boltret mig i den store mængde, der frit kan downloades.
App’en integrerer med blandt andet Google Home, Apple Homekit og Matter (og mange flere ) og kan derfor indgå i dine rutiner dér. Fx slukke og tænde på foruddefinerede tidspunkter eller ved bestemte begivenheder.
Daglig brug Et produkt som dette kunne let falde i kategorien, som er uhyre interessant at få pakket ud, afprøvet og testet af for en periode, for så at gå i glemslen. I testperioden har det faktisk ikke været tilfældet i mit tilfælde. Placeringen i mit hjemmekontor har vist sig givtig, da det rolige skiftende lys skaber noget liv, som er gået godt i spænd med arbejde foran skærmen.
Der er knald på farverne, uanset hvilke nuancer man bevæger sig i. De sorte paneler er en smagssag. Jeg synes absolut, der er noget imponerende ved at se dem gå fra kulsort, til flotte prangende farver på et øjeblik. Største skuffelse er at det er tydeligt hvor dioderne er placeret og farven derfor ikke bliver fuldstændig uniform.
Her ses det (desværre) tydeligt at lyset ikke er helt ensartet Installerer du Nanoleafs app på din computer, så kan den også spejle indholdet til panelerne, så du får en effekt lig den som kendes fra Philips Ambilight. Her gør et større antal paneler effekten desto bedre, men responstiden er ganske imponerende, med tanke på at det foregår via WiFi.
Du skal punge ud med knap 1.700,- kroner, for at få Nanoleaf Limited Edition Ultra Black Triangles Smarter Kit hjem på væggen. Er det pengene værd? Målt i wow-værdi, muligvis. De er klart et element, der skaber opmærksomhed i ethvert rum. Det er dog ærgerligt at lyset ikke fordeler sig mere homogent. Især når der skæves til prisen.
På integration med dine eksisterende smarthome-elementer vinder Nanoleaf stort. Her kan tjekkes af ved nærmest enhver tænkelig platform. Plus for det.
Hold øje med iNPUT.dk, hvor vi også snart anmelder Nanoleaf Lines.
Design
Funktioner
Ydelse
Pris
1.700 kroner Nanoleaf har førertrøjen på, når det kommer til denne type belysning. Men der er stadig plads til forbedring, hvis den høje pris skal retfærdiggøres.