Jeg skal være ærlig at indrømme, at jeg indtil for et halvt år siden ikke kendte til Niko, der har oprindelse i Belgien. Jeg har senere hen fundet ud af, at de ikke er hvem som helst, når det kommer til kontakter. Niko står for cirka 80% af alle kontakter i de belgiske husstande og har lige rundet 100 års jubilæum. Produktionen foregår i hovedstaden Bruxelles. Det er ikke ofte i denne branche, at vi har et produkt i hænderne, som ikke har set skyggen af Asien.
Niko Hue kontakten er et af de mere simple produkter fra Niko. De laver samlede smarthome løsninger, som kan styre uendeligt mange kontrolpunkter i hjemmet og bliver et centralt system for alt, der kræver elektricitet. Men det er noget helt andet, end det vi har med at gøre her.
Ligner de andre kontakter Niko Hue kontakten har en klar fordel over de fleste andre kontakter eller knapper, der virker til hue pærer. Den ligner nemlig en normal LK Fuga kontakt, som man finder i stort set alle danske husstande. Og hvis man lige undrer sig over, hvorfor det kan være en fordel, så vil de fleste med erfaring i smart belysning i hjemmet kunne berette om, at det kan være en ret stor udfordring at implementere det i hele familiens hverdag. Det første skal man sørge for, at de oprindelige kontakter ikke bliver brugt, da der altid skal være strøm forbundet til Philips Hue pærerne. Dernæst kræver det, at resten af husstanden vænner sig til at bruge de nye løsninger. Her kan Niko Hue kontakten være med til at være løsningen på de problemer.
Vær opmærksom på, at købe en version, hvor rammen følger med, hvis den skal sættes op ved siden af de eksisterende. Man kan nemlig godt købe den uden.
Sammenligner man med eksempelvis Philips Hue Dimmer Switch eller Samsung SmartThings versionen , kan man hurtigt se, at de ikke ligner normale kontakter. De fungerer fuldstændig upåklageligt og er endda billigere, men de signalere og ligner noget andet, end det man får med Niko Hue kontakten.
Niko kontakten kan placeres, hvor man måtte ønske, da den kommer med dobbeltsidet tape på bagsiden. Men hvis man har evnerne, eller kender en der har, kan man hurtigt få blændet sine nuværende kontakter og tilføje en Niko Hue kontakt over, under eller ved siden af. På denne måde vil det ikke være til at se, at der ikke er tale om helt normale kontakter. Familie, venner og gæster generelt skal altså ikke tænke over, at hjemmet bliver styret af smarte pærer.
Nem installation Det er utrolig nemt at registrere Niko Hue kontakten i Philips Hue appen. I æsken medfølger en guide der klart og tydeligt illustrerer, hvilke skridt man skal tage. Når kontakten har fået forbindelse til ens Hue bridge og vises frem i appen, er det tid til at vælge, hvad der skal ske på tryk ved hver enkel kontakt. I mit tilfælde har jeg sat venstre side til tænd og sluk, mens højre side har bestemte scener tilknyttet. Samtidig kan man skrue op og ned for lysstyrken ved at holde knapperne nede. Men der er altså flere forkellige kombinationer, så længe det omhandler kontrol af Philips Hue pærer. Vil man gerne kunne styre andre smarthome produkter end bare lyset, så kan man selvfølgelig investere mere i Niko Home Control systemet – eller man kan kigger efter noget som Samsung SmartThings, hvis økonomien ikke rækker til en større omlægning.
Vælg friends of Hue Hvad skal der ske, når man trykker på de forskellige knapper? Oversigt over Philips Hue tilbehør Bruger ikke batteri En anden ting, der adskiller Niko Hue kontakten fra de fleste andre smarte kontakter på markedet er, at den ikke skal bruge strøm og kommer altså ikke med noget batteri. Den udsender derimod kinetisk energi. Det giver både fordele og ulemper. Fordelen, som næsten giver sig selv, er, at man slipper for at skulle skifte batteri. En lille ulempe, i hvert fald i starten, er, at knapperne kræver et noget hårdere tryk end traditionelle knapper. Her flere måneder efter, er det ikke længere noget, jeg tænker over. Men det er noget, man lægger mærke til som det første. Og så skal det måske også lige nævnes, at knapperne sidder en anelse løsere i rammen, end vi er vant til på vores kontakter.
iNPUT mener … Hvis man kan vænne sig til, at Niko Hue kontakten kræver et lidt hårdere tryk, så er jeg sikker på, at kontakten nok skal levere et tilfredstillende resultat. Ikke en eneste gang har jeg oplevet, at lyset ikke har reageret på tryk.
Prisen er en anelse højere, end de fleste andre på markedet, men det opvejer den ved at levere noget på designet, som ingen af de andre gør. Om man er villig til at betale for det, er naturligvis op til den enkelte. Til gengæld vil jeg så minde om, at man potentielt kan skrabe point sammen på hjemmefronten og undgå smarthome-konflikter – ja, det er en rigtig ting.
Niko Hue kontakten har ret simple funktioner, og de få ting som den skal kunne levere på, gør den uden problemer fra installation til hverdagsbrug.
Design
Funktioner
Ydelse
Pris
350 kr. En diskret måde at styre Philips Hue lyset på. Virker upåklageligt og skal aldrig have skiftet batteri.