Mobil og tabletsTophistorie

Anmeldelse: OnePlus Nord 2 – perfekt balance mellem pris og ydelse

OnePlus har endnu en gang truffet alle de rigtige valg – og fravalg – med OnePlus Nord 2, der afløser sidste års overraskelse.

OnePlus spytter i disse måneder Nord-telefoner ud i hastigt tempo. Noget siger mig, at de forsøger at fylde hullet efter Huawei. Denne gang er der dog tale om topmodellen inden for serien, nemlig OnePlus Nord 2. Telefonen som OnePlus kalder en flagskip killer skal afløse sidste års populære OnePlus Nord.

Opskriften er den samme som sidste år: Pil alt det overflødige af en flagskibstelefon, for at gøre den billigere, men sørg for at beholde det væsentlige som kunderne vil have. Ingredienserne er dog ændret en smule. Lige som på Nord fokuseres der på kameraerne og på batteriet. Men denne gang er opladningshastighed også kommet i fokus og det er ikke nogen dum ide. Batteriet er nemlig telefonens eneste væsentlige akilleshæl. Mere om det senere.

 

For på stort set alle andre punkter har OnePlus nemlig valgt helt rigtigt. På trods af en spøjs ny processor får telefonen Android til at synge, mens kameraet leverer billeder i en kvalitet, du absolut ikke behøver at skamme dig over.

Ligner umiskendeligt 9’eren

Ser man bort fra et par små detaljer (og Hasselblad-logoet) så ligner OnePlus Nord 2 faktisk rigtig meget OnePlus 9’eren. Og lige som på sidste års Nord er bagsiden af glas, hvilket giver en kæmpe forskel i forhold til den plastik, der beklædte bagsiden af Nord CE. Glasbagsiden får simpelthen telefonen til at virke både dyrere og mere gedigen.

 

På fronten har Nord 2 en 6,43 tommer stor OLED-skærm med Full HD-opløsning. Det er en skærm fra mellemste hylde og den kan ikke hamle op med topmodelernes ditto. Når det er sagt, så er både farvegengivelse og kontrast ganske udmærket. Er du ligeglad med batteriet, så smæk lysstyrken på Mads, så ligner skærmen pludselig en million.

Skærmen har i øvrigt 90 Hz opdatering, så den er mere smooth end 60 Hz-skærmene på billigere Android-telefoner.

Helt ny processor

Med Nord 2 har OnePlus droppet sit sædvanlige samarbejder med Qualcomm. I stedet har kineserne udrustet telefonen med en MediaTek Dimensity 1200-AI processor. Det bekymrede mangen en OnePlus-fan, da det rygte spredtes, men de kan ånde lettet op, for den leverer varen.

 

GeekBench 5Single-coreMulti-core
OnePlus 9 Pro1.1273.686
OnePlus Nord 28072.776
OnePlus Nord6061.879
OnePlus Nord CE6371.807

Både i dagligt brug og ved hård belastning gør processoren det eminent. Android føles glidende og responsivt og gamere kan snildt nyde 3D-spil i højeste opløsning. Herover vores Geekbench-målinger af de seneste OnePlus-telefoner til sammenligning. Som det ses klarer Nord 2 sig ret forrygende. Det skal lige nævnes, at vores testmodel er udgaven med 12 gigabyte RAM.

Hvad er ‘Nord’?

Da OnePlus startede slog de sig fast ved at lave gedigent bestykkede telefoner til lav pris. Siden har de taget kampen op mod konkurrenternes flagskibe, senest med OnePlus 9 Pro, der desværre også har flagskibspris. Med Nord-serien ville OnePlus tilbage til udgangspunktet: Forholdsvis billige telefoner på mellemste hylde med udvalgte funktioner, der skal kunne konkurrere mod topmodellerne.

Der er kommet adskillige Nord-modeller det seneste år. Faktisk fire. Nord 2 er den nye topmodel i Nord-serien. Det er altså den dyreste af de billige, så at sige.


Kameraet

Kameraet har været et “indsatsområde” for OnePlus og hovedkameraet er da også baseret på Sonys IMX766 sensor, som tidligere er blevet brugt med stor succes i OnePlus 9 og 9 Pro. Det er på 50 megapixel, men flankeres af to kameraer med væsentlig lavere opløsning; en 8-megapixel ultra-vidvinkel og en 8-megapixel monokrom sensor.

 

Næste side: Kamerakvalitet, batterilevetid og konklusion …

 

1 2Næste side

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.