I disse år ses en tydelig trend blandt spil, hvor du tager styringen over en udefineret spilfigur, hvorefter du selv skal stykke historien sammen.
Hvem, hvad, hvor? Flere og flere spil disse dage vælger at kaste de tre spørgsmål i hovedet på spillerne fra det øjeblik, eventyret starter. ’Rime’ er det seneste eventyr, der følger denne trend, hvor du som gamer selv skal samle historiens puslespil. Hele oplevelsen er altså svøbt ind i mystik fra først tryk på controlleren, og det kræver, at spillet med det samme formår at pirre ens nysgerrighed, så man har lyst til at sætte brikkerne sammen.
Mysteriet om et spil Selve udviklingen af ’Rime’ har desuden været omgærdet af en del mystik, da det oprindeligt blev præsenteret som en eksklusiv titel til PS4. Sidenhen forsvandt spillet, og rygter om ophør af produktionen tog til, da Sony valgte at lade udviklerne købe rettighederne tilbage. Men i stedet for at sive ud i glemslen er ’Rime’ nu tilbage som et multiplatform-spil, og heldigvis har Tequila Works sat en ret habilt og charmerende platform-puzzler sammen – hvor du som spillerne gerne vil have svaret på, hvem den unavngivne dreng, der vågner på en ukendt strand, er?
Rime er simpelt og charmerende At finde dette svar er ganske simpelt: Løb, hop, find gåde, løs gåde og læg brikkerne i historien sammen. Ikke Originalt, men charmerende.
Skærmen er badet i farver, og man får lyst til at gå på opdagelse i det tegneserieagtige landskab, der indeholder en del skjulte hemmeligheder. ’Rimes’ handling forgår dog ofte både om natten og inde i ruiner, hvilket medfører en ret mørk og deprimerende tone, og det kan desværre også kan være svært at orientere sig.
Men når solen skinner og farverne stråler, er det en fornøjelse at bevæge sig rundt i verdenen. Alligevel kan en del skyer ikke undgå at snige sig ind i det spilkritiske sind, for ’Rime’ er ligeså originalt som en person iført cowboyjakke til ’Destortion’ i København.
Deja vu Spil som ‘The Last Guardian’, ’Journey’ og ‘The Witness’ er blandt de tydelige inspirationskilder. Farvepaletten og dele af gåderne er lånt fra ‘The Witness’, mens stemningen er inspireret af ’Journey’ og ‘The Last Guardian’, hvor man også tager styringen over en udefineret hovedperson, der skal kæmpe sig gennem et smukt, men også farefuldt landskab.
Forskellene på ‘Rime’ og inspirationskilder er desværre også hurtigt meget let at få øje på. Gåderne medfører eksempelvis ikke meget motion til de små grå. Og fra start til slut får man aldrig en nært tilhørsforhold til spillets hovedperson – historien er simpelt hen for vag.
Samtidig har det nok heller ikke været udviklernes intention, at man ofte sidder med en deja-vu-fornemmelse, fordi både stederne og gåderne virker ret genkendelige. Der var fx flere gange, hvor jeg ankom til et nyt område og ved at bare kigge på banens opbygning, vidste jeg med det samme, hvilke typer gåder jeg ville blive mødt af.
Nu er det heldigvis ikke alle, der som undertegnede tæsker sig store dele af samtlige spiludgivelse, og hvis du endnu har de ovennævnte inspirationskilder til gode, kan ’Rime’ sagtens anbefales til nogle timers (7 til 8) let underholdning. Du skal blot vide, at andre har udviklet identiske – og bedre – spiloplevelser.