Sony PS-HX500

Sonys PS-HX500 er i sandhed en pladespiller til den digitale generation. Ikke alene er den rasende nem at komme i gang med, da den både har indbygget forstærker og er nem at sætte op; den kan også omdanne både gamle og nye vinylplader til funklende hi-res musikfiler i overdådig kvalitet. Sony PS-Hx500 er en homogen pladespiller, der er nem at gå til – men den er til gengæld næsten fuldstændig blottet for udvidelsesmuligheder. Om det er sagen, er et spørgsmål om temperament.

Ripper fra vinyl

Pladespillerens store trick er muligheden for at smække et USB-kabel i rumpen på den og ”overspille” vinylplader til computeren. Der fås eksterne RIAA’er, der kan det samme, men her er funktionen bygget ind i pladespilleren.

Det er en simpel proces. Sonys Mac- og Windows-venlige software optager pladerne enten som WAV (op til 24-bit/192kHz) eller DSD (op til 5,6GHz). DSD – Direct Stream Digital – er Sonys eget format, som bl.a. blev brugt til SACD’er i halvfemserne. Formatet er (stadig) ikke synderlig udbredt, så de fleste af os vil nok gemme i WAV-formatet i stedet.

Ærgerligt nok kan programet ikke gemme direkte i FLAC, der ellers er blandt de mest populære ”losless”-formater. Der er heller ikke mulighed for at justere optageniveauet, men det er sat meget lavt.

Kedeligt design

Designet udstråler, at pladespilleren er bygget af ingeniører og ikke af vinylentusiaster. Den ligner et stykke moderne hifi og vinder næppe nogen innovationspriser. Plinten – chassiset – er en tre centimeter tyk matsort træfiberplade uden nogen form for fikse detaljer. Det er simpelt og det virker.

Pladetallerkenen er sænket ned i plinten og er fremstillet af tynd aluminium. Vægten og stabiliteten kommer fra en halv centimeter tyk gummimåtte med en kampvægt på 470 gram, som placeres oven på pladetallerkenen. Det virker desværre som om, den er meget glad for støv.

Inden pladespilleren kan benyttes, skal pickuppen monteres og justeres. Det gøres relativt nemt af selv nybegyndere, takket være den gode medfølgende dokumentation. Nåletrykket er 3 gram og altså relativt højt.

Armen er manuelt betjent og udrustet med en unavngiven pickup. Til gengæld kan hastigheden skiftes uden at pille ved hverken tallerken eller remme; Sony PS-HX500 betjenes nemlig af en rund knap i nederste venstre hjørne (se foto).

Stor og varm

PS-HX500 leverer en ganske udmærket lyd gennem sin indbyggede RIAA-forstærker. Til prisen er det faktisk ganske flot. Lydbilledet er stort og varmt, men ikke helt så åbent som på Pro-ject Essential III og – i særdeleshed – Rega Planar 1-pladespilleren. Det høres primært i diskanten, der er lidt mast og i mellemtonerne, hvor fine detaljer har tendens til at forsvinde.

Det hjælper desværre ikke meget at tilslutte en ekstern RIAA, så begrænsningen må være et andet sted. Desværre kan hverken nålen eller pickuppen udskiftes, så Sony-pladespilleren fremstår mere som en samlet pakke end som en fremtidsinvestering.

Godt valg, hvis …

Sony PS-HX500 er ikke nogen visuel åbenbaring. Kan man leve med det – og har man interesse i at overføre sine vinyskiver til tabsfri digitale filer, så er Sony PS-HX500 et forrygende køb. Men leder man efter en pladespiller, der kan vokse med tiden, skal man kigge et andet sted hen.