Teknologi

Ansatte må ikke længere lytte til Siri-samtaler

Apple har midlertidigt suspenderet programmet, der giver tredjepart lov til at lytte til dine samtaler med Siri. Fremover skal du selv kunne vælge.

Apple meddeler nu, at de midlertidig vil suspendere sin praksis med at lade ansatte lytte til uddrag fra Siri-samtaler for at forbedre den digitale assistent. Det sker efter at avisen The Guardian i sidste uge kunne fortælle, at de ansatte ofte hører optagelser med private diskussioner mellem læger og patienter, forretningsaftaler, tilsyneladende kriminelle handler, seksuelle møder og så videre.

”Vi er forpligtet til at levere en god Siri-oplevelse samtidig med at vi beskytter brugerens privatliv. Mens vi foretager en grundig undersøgelse, suspenderer vi Siri-klassificeringen globalt. Som en del af en fremtidig softwareopdatering vil brugerne desuden få mulighed for at selv at vælge, om de vil deltage i forbedringsprogrammet,” skriver Apple i en besked til The Verge.

 

Apple kommer ikke ind på, om de fortsat vil gemme optagelserne på deres servere, eller om suspenderingen også gælder optagelser. I øjeblikket gemmes optagelser af udvalgte Siri-samtaler i mellem et halvt år og to år.

Formålet med programmet er at forbedre både funktionaliteten i den digitale assistent og Siris evne til at forså sætninger og ord. Det er helt almindeligt at virksomhederne bag de digitale assistenter bruger personer til at gennemgå samtaler, for at forbedre assistenten – men både Google (Assistant) og Amazon (Alexa) har gjort det muligt for brugerne at melde sig ud af forbedringsprogrammet uden at miste adgang til assistenten. Det kan man endnu ikke hos Apple, hvor man må lukke helt ned for Siri, hvis man vil undgå at tredjepart får mulighed for at lytte med.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.