Teknologi

Ansigtsmasker fra Huawei vil ikke påvirke 5G-beslutning

Huawei beskyldes for at forsøge at påvirke 5G-beslutningsprocessen ved at donere masker til lande, der endnu ikke har lagt sig fast på en leverandør.

Kinesiske Huawei er havnet i modvind efter at de har doneret ansigtsmasker, til beskyttelse mod COVID-19, til en række lande. Deriblandt Holland og Canada, to lande, der endnu ikke har lagt sig fast på, hvilken producent der skal levere udstyret til landenes kommende 5G-netværk. Huawei beskyldes af medlem af den amerikanske kongres for at bruge maskerne til at påvirke processen.

Ifølge republikaneren Mark Green har den franske præsident Emmanuel Macron bedt kinas Xi Jinping om 1 milliard ansigtsmasker. Den amerikanske politiker mener at vide, at Kinas præsident har lovet at sende maskerne, hvis Frankrig på den anden side lover at benytte udstyr fra Huawei i 5G-netværkene. Det skriver nyhedstjenesten CNBC.

 

Det findes dog overhovedet ingen beviser overhovedet for Mark Greens påstande – og kort efter at de blev fremsat, blev de pure afvist i et tweet fra den franske ambassade i USA.

Ud over Frankrig er Canada i søgelyset, da Huaweis finansdirektør, Meng Wanzhou, i øjeblikket er fængslet i landet under beskyldning for både banksvindel og for at overtræde amerikanske sanktioner mod Iran. Canada er samtidig modtager af hele seks millioner masker fra kineserne. 

Men premierminister Justin Trudeau slår til canadiske medier fast, at man ikke vil lade sig påvirke af donationerne:

– Vi forventer ikke, at disse donationer vil have nogen indflydelse på vores beslutninger. Faktisk vil de ikke påvirke vores beslutninger på nogen måde, siger Trudeau til canadiske Global News.

 

Ud over Canada har Huawei doneret masker til blandt andet Spanien, Holland, Italien og Polen, rapporterede Politico i marts måned.

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.