GadgetsTophistorie

Anti-5G halskæde viser sig at være radioaktiv

En halskæde, der skal bekytte mod stråling fra 5G-netværk, viser sig at være radioaktiv i en grad, så den kan skade bærerens DNA.

Hvis det ikke var så tragisk, ville det være morsomt. Halskæden Quantum Pendant, der er blevet solgt som beskyttelse mod stråling fra 5G-netværk viser sig at udsende radioaktiv stråling. Selv om strålemængden er lille, kan halskæden skade DNA ved længere tids brug, advarer hollandske myndigheder.

5G-netværket har givet anledningen til bekymring hos mangen en borger, der frygter for helbredet. Frygten for 5G kombineret med coronakrisen har tidligere fået konspirationsteoretikerne til at udøve hærværk imod master i England.

 

Men også herhjemme har debatten været højrøstet. En repræsentant for lokale borgere anmodede for et år siden retten i Helsingør om, at TDCs pilotforsøg med 5G-systemet stoppes øjeblikkeligt. Det på trods af, at klimaminister Dan Jørgensen tidligere havde været ude og forsikre 5G-skeptikerne, at der ikke er grund til at frygte for helbredet.

Quantum Pendant er blevet solgt til skeptikerne. Den skulle angivelige benytte bæreren mod de radiofrekvenser som 5G-netværkene udsender. Men ifølge hollandske forskere udsender den – og andre produkter med såkaldt “negative ioner” – radioaktiv stråling, der med sikkerhed er dårligt for helbredet. Det skriver The Guardian.

 

Nu opfordrer den hollandske myndighed for nuklear sikkerhed og strålingsbeskyttelse (ANVS) til, at man hurtigst muligt skiller sig af med halskæden.

“Eksponering for ioniserende stråling kan forårsage sundhedsskadelige virkninger,” skriver den hollandske myndighed. “På grund af den potentielle sundhedsrisiko, de udgør, er disse forbrugerprodukter, der indeholder radioaktive materialer, derfor forbudt ved lov. Ioniserende stråling kan beskadige væv og DNA og kan for eksempel give en rød hud. Kun lave niveauer af stråling er blevet målt på disse specifikke produkter. Men en person, der bærer et produkt af denne art i en længere periode (et år, 24 timer i døgnet), kan udsætte sig selv for et strålingsniveau, der overstiger den strenge grænse for hudeksponering, der gælder i Holland. For at undgå enhver risiko opfordrer ANVS ejere af sådanne genstande til ikke at bære dem fra nu af”.

Den radioaktive halskæde er så vidt vides ikke blevet solgt i fysiske butikker herhjemme, men den kan bestilles på diverse webshops, deriblandt Wish.com. Men også fra webshops med dansk internetadresse.

 

Ud over Quantum Pendant advares der mod yderligere ni produkter, der kan være sundhedsskadelige. Listen kan læses her, men er på hollandsk.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.