De engelske myndigheder har indgået en aftale med Apple, der betyder, at Cupertino-firmaet åbner yderligere for NFC-funktionaliteten på sine iPhones. Englænderne har i forbindelse med Brexit snittet en app, der skal gøre det nemmere for EU-borgere at søge ophold i England efter at landet træder ud af EU.
Processen kræver at ansøgeren udfylder et skema, tager en selfie og scanner sit pas med NFC-teknologien. Men NFC-funktionaliteten på iPhone har hidtil kun understøttet data i NDEF-formatet og dataene i EU-borgenes pas følger ikke denne standard.
Nu har Apple lovet at udvide funktionaliteten på iPhone, så den kan bruges med appen, der i øvrigt hedder EU Exit: ID Document Check application. Det skriver NFC World.
Der spekuleres dog i, at Apple ikke vil åbne funktionaliteten for alle udviklere, men udelukkende for de engelske myndigheder.
Problemet er kun aktuelt for iPhone-brugere ikke Android-telefoner.