GadgetsTophistorie

Apple bekræfter: HomePod mini kommer til Danmark til foråret

Apples lille HomePod mini højttaler kan nu findes i Apples netbutik, men den kommer først til landet til foråret.

Det har været et ualmindelig langt tilløb, men Apple bekræfter nu, at HomePod mini er på vej mod Danmark. Den kommer “til foråret” og prisen bliver på 899 kroner. Den vil kunne fås i fem forskellige farver.

Sammen med HomePod mini får man i øvrigt et halvt års gratis abonnement på Apple Music, oplyses der.

 

Selv om højttaleren først kommer til foråret næste år, optræder den nemlig allerede på Apples hjemmeside.

HomePod mini

Den efterhånden to år gamle HomePod mini er officielt lanceret i 20 lande. Selv om HomePod mini ikke officielt er lanceret i Danmark, kan man stadig finde den på danske webshops, der har importeret højttaleren fra lande, hvor den er på markedet. Den taler og forstår dog ikke dansk før den bliver lanceret officielt til foråret.

 

Tilbage i september vurderede websitet Macrumours, at Danmark, Finland, Norge og Sverige var næst i køen til at få højttaleren. Det baserede de på sprogfiler i den seneste software til højttaleren. Den lanceres officielt i Finland, Norge og Sverige den 13. december. Men altså ikke herhjemme.

I knapt et år er den lille højttaler blevet testet med dansk sprog. Tidligere på året blev det svenske sprog inkluderet i softwaren. Også finsk og norsk er allerede kommet til med den seneste opdatering. Den danske sprogunderstøttelse er dog ikke inkluderet endnu.

Men det betyder altså intet; højttaleren er som sagt klar til danskerne til foråret.

 

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.