GadgetsTophistorie

Apple bygger på ‘iPhone Air’ i kulissen

En kommende iPhone Air skal være skabelon for fremtidens tyndere iPhones, hævder Bloomberg.

Kommende iPhone-modeller kan meget vel blive væsentlig tyndere end de nuværende. Ifølge Bloombergs Mark Gurman arbejder Apple nemlig på en ‘iPhone Air’ der skal præsenteres som en af iPhone 17 familemedlemmerne. Den skal være skabelon for fremtidens tyndere iPhones, hævder han videre.

Rygtet er ikke nyt. Der har længe været hvisket om, at Apple havde planer om en ‘iPhone 17 Slim’. En telefon med mindre muskler en Pro-udgaverne, men til gengæld utrolig tynd. Gurman siger, at “idéen er at skabe en ‘Air’-version af iPhone… den mest passende sammenligning er sandsynligvis med den originale MacBook Air fra over et årti siden, som var et sted mellem den almindelige MacBook og MacBook Pro”.

 

Da MacBook Air blev præsenteret i 2008 var den en sensation alene på grund af tykkelsen. Steve Jobs afslørede den ved at hive den ud af en konvolut. Den var langsommere end de øvrige MacBooks, den var latterligt dyr – og den blev et stort hit.

Siden er MacBook Air for hver generation blevet mere og mere kapabel og den seneste med M3 er en vaskeægte letvægtssværvægter. Den samme tilgang vil Apple tage med iPhone Air.

 

Ifølge Gurman “vil denne slankere model bare være et skridt mod noget bedre. Til sidst vil Apple kunne presse kraften fra en Pro-model ind i dette tyndere design”. Og det vil igen bane vejen for iPhone Fold, der stadig er år væk, men det ser ud til, at den slanke telefon, vi ser næste efterår, vil være formen på mange kommende iPhones.

Allerede om få uger kan vi dog se frem til nye iPhone-modeller, når Tim Cook og kompagni præsenterer iPhone 16 familien. Det forventes at ske i september måned.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.